Pressemeddelelse -

Hyatt Regency Phuket Resort åbner nyt strandområde med lounge og badebro

Hyatt Regency Phuket Resort ligger smukt på en stejl bakkeside med udsigt over Kamalabugten i Phuket. Med sin placering helt ud til vandet er hotellets gæster kun få svømmetag fra en fantastisk verden både over og under vand.

Fra vintersæsonen 2016/17 får gæsterne endnu bedre muligheder for at nyde de smukke omgivelser og dyrke vandaktiviteter, når hotellet er klar med et helt nyt strandområde. Den store attraktion bliver et nyt stilfuldt loungeområde og en 220 meter lang badebro, hvorfra det bliver muligt at solbade, svømme, sejle kajak og dykke ved koralrev direkte fra hotellets grund.

Kamalabugten er foruden sine billedskønne omgivelser kendt for sine gode snorkeling- og dykkerforhold med flere koralrev tæt ved kysten og eksotiske fisk.

Foruden det nye strandområde tilføjer hotellet inden længe 8 stilfulde suiter øverst på resortets grund. Gæster kan også besøge hotellets populære spa og hele 3 restauranter, hvoraf den ene er en poolbar med bl.a. weekendbrunch og musikalsk underholdning.

Det er nu muligt at booke ophold i perioden fra 1. november. Læs mere på www.phuket.regency.hyatt.com

Related links

Emner

  • Medier, kommunikation

Kategorier

  • lounge
  • badebro
  • strand
  • thailand
  • phuket
  • gastronomi

United Spirit Nordic er et nordisk GSA bureau med kunder som Trinidad & Tobago Tourism, Jordan Tourism, Star Clippers, DMC Destination Asia, DMC Bhutan Journeys, Park Hyatt Maldives Hadahaa, Park Hyatt Siem Reap og Hyatt Regency Phuket. I vil på vores newsdesk blive opdateret med information fra de destinationer, selskaber og hoteller, vi repræsenterer.