Pressemeddelelse -

Mad og massage med udsigt på Hyatt Regency Phuket Resort

Hyatt Regency Phuket Resort ligger smukt på en stejl bakkeside med udsigt over Kamalabugten på øen Phuket i det sydvestlige Thailand. For mange turister i Thailand betyder hotellernes beliggenhed og faciliteter meget, og her lader Hyatt Regency Phuket Resort intet stå tilbage.

Foruden sin fantastiske udsigt og luksuriøse indretning byder hotellet på den anbefalede Nahm spa og hele tre restauranter med en blanding af internationalt køkken og smagen af det `ægte Thailand´.

Spis lokalt og internationalt med udsigt

Hyatt Regency Phuket Resort er kendt for deres `Sunday brunch´ for hele familien. Den serveres i The Pool Bar med både klassiske brunchretter, pasta og skalddyr tilsat en forfriskende dukkert og musikalsk underholdning. Om aftenen er der samme sted drinks og dj´s i solnedgangen på programmet.

Mandage og tirsdage er der fokus på det regionale og lokale køkken, hvor gæster bl.a. kan nyde lokale grøntsager, friskfangede fisk og skaldyr, nudelretter og salater i restauranten The Pool House.

Sunset Grill-restauranten lægger hus til de populære grillaftener med fokus på kød, grøntsager og skalddyr i romantiske omgivelser under stjernerne.

Hotellets chefkok er italieneren Alessandro Martinelli med over 15 års erfaring fra Spanien og Asien, herunder flere Hyatt-hoteller. Gæster kan derfor også se frem til moderne lækkerier fra det italienske køkken.

Massage med lokale traditioner

Inspireret af de såkaldte `havsignøjere´, der gennem århundreder har nydt godt af Andamanerhavets styrkende og helbredende virkning, tilbyder hotellets Nahm spa en række massage- og spabehandlinger i beroligende omgivelser. Behandlingerne er bl.a. klassisk thaimassage, aromaterapi og en særlig kokos-scrub. Nahm spa indeholder 9 behandlingsrum med havudsigt og en jacuzzi.

Foruden mad og massage byder hotellet bl.a. på en infinity pool, et fitnesscenter og kurser i madlavning og thaiboksning. 

Læs mere om Hyatt regency Phuket Resort og dets mange muligheder på www.phuket.regency.hyatt.com

Emner

  • Medier, kommunikation

Kategorier

  • udsigt
  • hyatt
  • thailand
  • massage
  • mad
  • phuket
  • asien

United Spirit Nordic er et nordisk GSA bureau med kunder som Trinidad & Tobago Tourism, Jordan Tourism, Star Clippers, DMC Destination Asia, DMC Bhutan Journeys, Park Hyatt Maldives Hadahaa, Park Hyatt Siem Reap og Hyatt Regency Phuket. I vil på vores newsdesk blive opdateret med information fra de destinationer, selskaber og hoteller, vi repræsenterer.