Pressemeddelelse -

Star Clippers navngiver nyt skib i sit 25 års jubilæums-år

For 25 år siden i 1991 lancerede Star Clippers sit første skib “Star Flyer”, en genskabelse af de klassiske sejlskibe fra det 19. århundrede. Selskabet besluttede, at den bedste måde at fejre dette sølvjubilæum på ville være at give sin skibsflåde og mange tilbagevendende gæster et nyt sejlskib.

Star Clippers har annonceret navnet på sit fjerde skib, som bliver lanceret i slutningen af 2017. Skibet, “Flying Clipper”, bliver det største og mest ambitiøse i Clipper-flåden til dato, med plads til 300 passagerer, en bruttoregistertonnage på 8770 tons og hele 35 sejl med et samlet areal på over 6.350 m2. Skibet er en næsten-replika af det dramatiske France II, bygget i 1911 på La Gironde skibsværftet nær Bordeaux som verdens største råsejler.

SPV Flying Clipper bliver verdens største råsejler, som sejler i dag, og kommer til at erstatte sit søsterskib Royal Clipper i Guinness World Record Book.

Star Flyer, Star Clipper, det nuværende flagskib Royal Clipper, der er inspireret af Preussen fra 1902, og det nye fartøj er realiseringen af Mikael Kraffts livslange drøm. Den svenske sejler og entreprenør har formået at gøre sejlskibe til en levedygtig forretning igen 100 år efter deres oprindelige afvikling og derved genskabt “Sejlskibenes guldalder”.

Skibene sejler i Middelhavet i sommermånederne, inden de sætter kursen mod Caribien og Cuba for vinteren. En ny rute i Asien starter i december 2016 med Star Clipper. I sommeren 2017 vil Star Clippers igen skabe historie, når selskabet sejler i Indonesien for første gang med 19 afgange i perioden fra 6. maj til 14. oktober og sejladser af 7, 10, 11 og 14 nætters varighed fra Bali og Singapore, herunder Bali-rundture og ture fra Bali til Singapore og omvendt.

Star Clippers har konstant søgt efter nye og eventyrlige destinationer til sine mange gæster, hvoraf størstedelen er tilbagevendende, over 60 % af passagererne er gengangere. I 2014 sejlede Star Flyer for første gang i Cuba, efter at Star Clippers som et af de første selskaber fik tilladelse fra den cubanske regering. I 2016/17 bliver nye ture af 10 af nætters varighed fra Havana til Cienfuegos introduceret, mens Royal Clipper fortsætter sine populære sejladser i Caribien I løbet af vinteren 2016/17.

Det nye skib, Flying Clipper, får 3 pools, hvoraf den ene har glasbund som sender sollys gennem skibets atrium og ind i den elegante spisesal. Skibet får også en platform til vandsport i agterstavnen, som kan benyttes, når skibet ligger for anker, og en række forskellige kahytklasser, herunder 34 deluxe suiter med balkoner og fire luksuriøse Owner´s suites. I skibets lyse restaurant kan passagererne nyde en middag i uformelle rammer, mens en dive bar i glas, der går gennem flere af skibets dæk, byder især de yngre gæster velkommen. Faste gæster vil glædes over populære Star Clippers-kendetegn som det hyggelige bibliotek, nettet under skibets bovspryd og den populære Tropical Bar, hvor aftenunderholdningen foregår. Skibet bliver udstyret med miljøvenlige high-tech motorer og sejler som sine søsterskibe i udgangspunktet udelukkende på vindkraft.

Baggrundinformation

Star Clippers opererer tre af verdens største og højeste fuldt bemandede sejlskibe. Skibene kan besøge havne, hvor store cruiseskibe ikke har mulighed for at lægge til, og tilbyder aktiviteter, faciliteter og en atmosfære som minder om en privat yatch, hvilket har gjort Star Clippers til et af verdens førende special-cruiseselskaber.

Passagererne kan nyde det romatiske sejlerliv ombord på et ægte sejlskib i en afslappet atmosfære og med høj service fra den opmærksomme besætning. Alle tre skibe er udstyret med teaktræsdæk, swimming pools, uformel spisesal, den festlige Tropical Bar på dækket og en hyggelig pianobar. De er store nok til at tilbyde førsteklasses ophold og måltider, men også kompakte nok til at besøge små intime havne.

De to mindre skibe, Star Flyer og Star Clipper, har hver plads til 170 passagerer og en besætning på 74, mens Royal Clipper kan medbringe 227 gæster og en besætning på 106.

KONTAKT

Star Clippers reservation: www.starclippers.com

DK PR kontakt: Christine Engen, +45 33115800pr@unitedspiritnordic.com

FLYING CLIPPER HURTIGE FACTS

Skibsværft: Brodosplit shipyard, Split, Croatia

Tonnage: 8,770 brt

Skrog: Stål

Passagerer: 300 i 150 kahytter

Besætning: 140

Sejl: areal 6,350 m2

Mast: Fem-mastet bark

Related links

Emner

  • Medier, kommunikation

Kategorier

  • sejlskib
  • clippers
  • cruise
  • skib
  • star

United Spirit Nordic er et nordisk GSA bureau med kunder som Trinidad & Tobago Tourism, Jordan Tourism og Star Clipper. Dere vil på vor newsdesk blive opdateret med information fra både Trinidad & Tobago, Jordan og om Star Clipper sejlskibskrydstogter

Relateret materiale