Pressemeddelelse -

Plejeboliger med indbygget motion

En boligorganisation i Kastrup har suppleret 55 plejeboliger med redskaber for seniormotion. Nu kan beboerne træne balance, koordination og styrke under åben himmel.

Randkløvehuse omfatter fem moduler med hver 11 plejeboliger, specielt beregnet til ældre og andre med særlige plejebehov. Da bebyggelsen blev opført sidste år, havde Boligorganisationen Tårnbyhuse, som står for administrationen, allerede en dialog med Uno Koncept om småbørnslegepladser til 35 almene familieboliger som blev opført i forbindelse med plejeboligerne. Derfor spurgte de, om de også kunne tilbyde noget til plejeboligerne.

"Det var naturligt at spørge Uno Koncept, og da de foreslog redskaber til seniormotion, kunne vi med det samme se, at det var det helt rigtige," forklarer byggeteknisk chef Thomas Thomsen fra Tårnbyhuse. "Vi fik udarbejdet et projekt og fandt to pladser til redskaberne, som i øvrigt ikke er særligt pladskrævende. Den beslutning har vi ikke fortrudt."

Løsningen består som nævnt af to anlæg, hvor man det ene sted kan træne styrke og koordination og det andet primært koordination og balance. Begge steder er redskaberne placeret på rødt faldunderlag.

Konsulent Jørgen Østergaard fra Uno forklarer: "Redskaberne er målrettet de ældre, som kan komme ud og træne for at bevare mest muligt af deres førlighed. Men de kan naturligvis også bruges af beboere med særlige plejebehov som i Randkløvehuse. Her er mange af beboerne ganske vist ældre, men der er også yngre beboere, der af den ene eller anden grund er nødt til at bo under beskyttede forhold. De kan også med stor fordel bruge redskaberne."

Træningsredskaberne blev taget i brug i efteråret 2011. Nu står de frit tilgængelige for beboerne, der bare kan gå ud af hoveddøren, hvis de vil træne. Der også fysioterapeuter tilknyttet plejeboligerne, og de benytter sig også af, at der nu er træningsmuligheder på stedet, som tilmed gør det muligt at træne udendørs på dage med godt vejr.

..............................................

For flere billeder, venligst kontakte Sara Eklund, Marketing Manager, UNO
E: se@uno.dk T: 23 29 25 55

Related links

Emner

  • Sport

Kategorier

  • træningsredskaber
  • træne udendørs
  • træningsmuligheder
  • plejeboliger
  • redskaber for seniormotion
  • seniormotion
  • randkløvehuse
  • jørgen Østergaard
  • byggeteknisk chef thomas thomsen
  • uno
  • boligorganisation i tårnby
  • plejeboliger med indbygget motion
  • sara eklund
  • legepladser
  • træningsmulighederuno koncept

UNO forhandler legeredskaber, multibaner og udendørs fitness fra flere af Europas største og førende producenter. Virksomheden er etableret i 2004 og har siden starten haft fokus på at tilbyde kunderne enestående valgfrihed, rådgivning og kvalitet. UNO blev kåret som gazelle virksomhed i 2010 og 2011.


Kontakt

Sanne G. Bay

Pressekontakt Marketingchef +45 61 45 46 49