Pressemeddelelse -

Unwire kickstarter international udvidelse i Europa

Ansættelsen af en tysk Country Manager og et gennembrud i det europæiske marked i form af en aftale om mobilbilletløsning med et schweizisk offentligt transportfirma understreger Unwires ambitiøse internationale strategi. Samtidig bliver virksomhedens udviklingsteam styrket med en ny VP Products & Strategy.

Danske Unwire, leverandør af mobile løsninger, sætter fuld fart på sin ambition om at blive en spiller på det internationale marked. I dag annoncerer Unwire udnævnelsen af Jan Seidler som Country Manager for Unwire i Tyskland. Jan Seidler kommer fra en stilling hos eBay og har en stærk ekspertise inden for mobil commerce.

- Jeg ser frem til at blive en del af Unwires ledelsesteam og til at være med til at forme den europæiske strategi. Der er et stort internationalt potentiale for Unwires løsninger til billetter og betaling, som allerede er blevet en stor succes i Danmark og Sverige, siger Jan Seidler.

Nyheden kommer kort tid efter, at Gregor Bieler blev udnævnt til Unwires nye internationale CEO. Gregor Bieler har tidligere haft en ledelsesstilling hos PayPal.

- Da jeg blev ansat, var det med forventningen om, at jeg straks kunne kickstarte Unwires internationale udvidelse. Derfor er jeg enormt glad for, at Jan har indvilget i at lede vores vigtige tyske marked. Jan har imponerende bedrifter bag sig inden for innovation og udvikling, og han tilfører yderligere tyngde til vores kollektive ekspertise med mobil commerce, siger Gregor Bieler.

Samtidig markerer en ny schweizisk aftale et gennembrud for Unwire i Europa. Den schweiziske kommune i Freiburg har indgået en aftale om levering af mobilbilletløsninger til rejsende med bus og tog; det er den samme løsning, der allerede benyttes i både Danmark og Sverige.

Med fart på den internationale udvidelse har Unwire yderligere styrket sit ledelsesteam med ansættelsen af Danny van der Poel, som bliver VP Products & Strategy og en del af Unwire Management Team.

- Danny tilfører Unwire vigtig kapacitet inden for produktinnovation og produktrealisering, og det er uundværlige elementer, hvis vi skal nå vores ambitiøse internationale udviklingsmål, siger Gregor Bieler.

Læs mere om Unwire og selskabets løsninger, www.unwire.com

For mere information, kontakt venligst

Stine Bossen, Marketing Manager Unwire
E: sb@unwire.dk
T: +45 2372 8473.

Emner

  • Telekommunikation

Kategorier

  • mobile løsninger
  • mobile billetter
  • jan seidler
  • danny van der poel
  • gregor bieler
  • unwire

Om Unwire
Unwire gør virksomheder i stand til at udnytte de forretningsmæssige muligheder i dagens mobile marked. Unwire blev grundlagt i 1999 og har siden starten fokuseret på mobile løsninger, hvilket gør Unwire til en af de mest erfarne virksomheder i branchen. Unwire tilbyder innovative mobile løsninger, der virker på tværs af netværk, håndsæt, betalingskanaler og nationale grænser. Unwire beskæftiger mere end 100 dygtige specialister, hvoraf 75 er baseret i København, Danmark. Unwire er repræsenteret i USA, Tyskland, Finland, Norge, Sverige og Danmark. Unwire er ejet af investeringsfonden Maj Invest.

Kontakt

Martin Dobson Beck

Pressekontakt Head of Marketing Marketing, PR +45 50 60 14 02

Relateret materiale