Pressemeddelelse -

To milliarder fødder venter på sokker i Kina

URU Design har introduceret mærket SOLOSOCKS™, som er en nyskabelse til at undgå sokkespild. En pakke SOLOSOCKS™ består af 5x1 eller 7x1 enkelte sokker, som alle er forskellige, men designet til at matche. Dvs. man undgår problemet med at stå tilbage med bunker af mageløse sokker, når den ene er ”spist” af vaskemaskinen.

Og det er et universelt problem med de mageløse sokker åbenbart. For nu har Kina også fået øjnene op for SOLOSOCKS™. Designfirmaet Bola Design fra Shanghai, som er blandt de ti største i Kina, har netop underskrevet en fem-årig aftale med det nystartede danske firma og i samarbejde med brancheforeningen Design Danmark.

URU Design, som har to unge iværksættere i spidsen, ser naturligvis frem til den spændende kinesiske udfordring. Alexander Morabbi, URU Designs direktør:

”Vi er glade for Design Denmarks anbefaling af os til en stor kinesisk spiller som Bolia. Det er et spændende kick-off for en lille, nystartet virksomhed som os. Vi er også meget spændte på at se, hvor mange sokker, der bliver sparet i Kina med SOLOSOCKS™, der er trods alt over to milliarder fødder at gå efter”.

Design Denmarks vicedirektør Henrik Weiglin siger om samarbejdet:

”Det er et interessant eksempel på den store interesse, vi ser for dansk design i Kina i disse år. Når vi fx deltager på messer i Asien, er vores medlemmers stande og produkter et stort trækplaster, og vi får flere og flere henvendelser fra virksomheder, der ligesom Bola vil forhandle dansk design eller efterspørger designrådgivning”.

Læs mere her

- Design Denmark: http://www.designdenmark.dk/innovativt-dansk-sokkekoncept-introduceres-kina/

- TV2 Øst: http://nyheder.tv2.dk/lokalt/2016-09-24-dansk-firma-har-fundet-loesningen-slut-med-at-staa-med-sokker-der-ikke-passer 

Kontakt os her: 

adam@uru.dk 

27501037


Emner

  • Livsstil, mode, fritid

URU Design er et dansk designfirma med visionen om at kombinere dansk design med innovation og økologi. Målet er at sammendrage æstetik, nytænkning og bæredygtighed.SOLOSOCKS™ er firmaets første produkt, der opfylder alle tre mål. Konceptet blev introduceret i 2013 og har været til salg hos designbutikker som Louisiana, Trapholt m.fl. SOLOSOCKS er ved at brede sig hastigt i Nordeuropa med Tyskland som deres største marked. URU Design er i gang med at udvide SOLOSOCKS™-sortimentet.