Nyhed -

Tanghuset er med i opløbet til international pris

i august uddeles priserne til vinderne af den internationale designpris INDEX Design to Improve Life. vandkunsten og Realdania Bygs moderne tanghus på Læsø er blandt de udvalgte projekter der er med i opløbet om den prestigefyldte pris.

vandkunsten vandt i 2012 Realdania Bygs indbudte konkurrence om fremtidens tanghus - et eksperimenterende fritidshus på Læsø, der arbejder med tang som et bæredygtigt byggemateriale og herigennem fremtidssikrer Læsøs flere hundrede år gamle byggeskik.
det nye fritidshus er opført som nabo til et af øens få bevarede tanghuse, hvorfor opgaven bestod i at tegne et hus, der nænsomt indpasser sig i landskabet, og som respekterer det historiske tanghus. huset er, som de traditionelle huse, opført med tangtag med i et helt nyt sprog, således at de gamle tangtage ikke imiteres, men får et moderne modspil.

den øvrige del af huset er opført rationelt og enkelt i organiske materialer, og med høje krav til CO2-udledning og energi-performance. huset lever op til 2020-kravene, og er designet til at ‘tilbagebetale’ al CO2 forbundet med materialer og byggeproces indenfor 20 år. det er samtidig, driftsmæssigt, et nulenergi-sommerhus. huset blev indviet i sommeren 2013.

Emner

  • Arkitektur

Kontakt

Michelle Lange

Pressekontakt Arkitekt cand. arch. +45 60402760