Gå til indhold
Albumaktuelle Suspekt annoncerer forårskoncert i VEGA

Pressemeddelelse -

Albumaktuelle Suspekt annoncerer forårskoncert i VEGA

VEGA præsenterer
Albumaktuelle Suspekt annoncerer forårskoncert i VEGA
Albumaktuelle Suspekt annoncerer nu på grund af stor efterspørgsel endnu en koncert i VEGA, denne gang til foråret.  Fredag den 17. april starter Albertslund-gruppen festen, når de indtager Store VEGA med deres nye, anmelderoste album under armen.

Suspekts femte album V udkom i september måned til massive anmelderoser i de danske medier. De hårdtslående sange blev belønnet med fem stjerner/hjerter i både Soundvenue, Gaffa og Politiken. Sidstnævnte medie opsummerede albummet således:
Suspekt forsætter, hvor de slap med det guldsælgende album ’Elektra’ fra 2011. I storform.”

Suspekt selv ser frem til at give publikum prøver på deres storform:
” Vi glæder os sindssygt meget til at komme ud og spille nyt materiale sammen med folk i hele landet. Det er altid en oplevelse at møde de mennesker, som pumper vores musik, og som støtter op om vores gruppe. Vi har ikke bare fans ligesom alle andre - Vi har supportere!

Ny single stryger mod toppen
Som forløber for deres femte album udsendte Suspekt singlen ”Søn Af En Pistol”, der øjeblikkeligt fik nettet til at gløde af begejstring. Suspekt udtaler om nummeret, der er indspillet i Los Angeles i et studie, som også Schoolboy Q og Kendrick Lamar har benyttet:

Det har været én stor legestue at være derovre, og det har givet en meget kreativ og løssluppen stemning. Nummeret ”Søn Af En Pistol” er en sang, der er bundet op om en hel masse forskellige vanvittige tanker og billeder, som er klasket sammen, man kan kalde det kaptajnens gryderet, med cocktailpølser og alt godt fra havet.”

Tre år siden det seneste album
Det er efterhånden tre år siden, at Suspekts seneste album, Elektra (2011), udkom. Et album som gik #1 på albumcharten, opnåede guld på salg og blev Ugens Uundgåelige på P3 med nummeret ”Klaus Pagh”.

Nu er det nye album på gaden, og om det siger Suspekt:
”Albummet stikker i så mange forskellige retninger, at det er svært at definere en enkelt lyd. Der vil være hårde ting som ”Søn Af En Pistol”, og ellers er vi både ude i noget beskidt, lækkert og flot. Tracks der kendetegner Suspekt og ting, vi aldrig har rodet os ud i før. Vi insisterer på at bibeholde vores egen interesse for musikken og samtidig ”make sweet love with” lytteren.

Fakta om koncerten
Suspekt (DK)
Fredag den 17. april kl. 20
Store VEGA, Enghavevej 40, 1674 Kbh. V
225 kr. + gebyr
Forsalget er starter senere i dag via vega.dk og Billetnet.
Læs mere og køb billet til koncerten med Suspekt. 



Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark