Gå til indhold
Amerikanske Joshua Radin gæster VEGA med sine stærkt personlige kærlighedssange.

Pressemeddelelse -

Amerikanske Joshua Radin gæster VEGA med sine stærkt personlige kærlighedssange.

VEGA & Beatbox Concerts præsenterer
Amerikanske Joshua Radin gæster VEGA med sine stærkt personlige kærlighedssange.

Søndag den 26. april indtager Joshua Radin Lille VEGA med et nyt album fuld af indsigtsfulde og vedkommende fortællinger om forelskelse og kærlighed.

Joshua Radins seneste album, Onward and Sideways, blev skrevet liggende på siden i en seng i Stockholm, hvor den amerikanske singer/songwriter oprindeligt havde indfundet sig for at samle energi og inspiration og for at genfinde skriveglæden. Under arbejdet med at genfinde kreativiteten, indså Radin pludseligt, at han var i gang med at skrive hans stærkeste materiale til dato, og albummets titel gav da sig selv.

En kompliceret forelskelse
Den selvsamme seng er afbilledet på pladens omslag, men vejen til Radins pludselige og stærke gensyn med den kreative proces er en historie om mange andre ting end blot en seng i Stockholm. Pladen er en historie om at blive overrumplet af forelskelse - med alt hvad der følger med af forventninger, glæde og tvivl.

Joshua Radin var rejst til Sverige for at tage en pause fra musikken og var få måneder inden begyndt at date en kvinde, som han havde mødt seks år tidligere. I 5 år havde de været bedste venner, men nu var Joshua rejst fra hans hjem i Los Angeles til Stockholm, hvor kvinden boede, med håbet om at kunne starte et rigtigt forhold - trods hendes skepsis og bekymring for at indlede et langdistanceforhold. Albummet er, ifølge Radin selv, hans måde at overbevise denne kvinde om at forelske sig i ham.

Kendt fra TV og film
Onward and Sideways er Radins sjette studiealbum, hvor b.la. trommeslageren Matt Chamberlain (Elvis Costello, Willie Nelson), keyboardspilleren Patrick Warren (Bob Dylan, David Bowie, Emmylou Harris) samt producer og guitarrist Tony Berg (The Replacements) medvirker. Joshua Radins musik har været brugt flittigt i successerien Scrubs, ligesom han har optrædt i The Tonight Show, Conan og til Ellen DeGeneres bryllup på baggrund af hendes eget personlige ønske. Joshua Radin har leveret musikken til mere en 150 film, serier og reklamer samtidig med, at han har solgt hundredetusindevis af plader i hele verden.

Det er altså både en værdsat musiker og personlighed, der den 26. april gæster Lille VEGA.

Fakta om koncerten:

Joshua Radin (US)
Søndag den 26. april kl. 20
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
150 kr. + gebyr
Læs mere og køb billet til koncerten med Joshus Radin. 

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager
Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955
Søren Gaden

Søren Gaden

Pressekontakt Kommunikationschef 20636412

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark