Gå til indhold
​Andy Shauf fortæller genkendelige historier fra ungdommens fester i VEGA

Pressemeddelelse -

​Andy Shauf fortæller genkendelige historier fra ungdommens fester i VEGA

VEGA & Beatbox Entertainment præsenterer:
Andy Shauf fortæller genkendelige historier fra ungdommens fester i VEGA
Singer/songwriteren Andy Shaufs længeventede album, The Party, er netop udkommet og indeholder de festhistorier, vi alle kender. Forsvind ind i det melankolske univers i Lille VEGA fredag den 3. marts.

Den førende leverandør af melodisk kammerpop, Andy Shauf, er nu aktuel med sit helt nye album, The Party. Det er et efter-fest album, som indfanger fortællinger fra gårsdagens fest i al dens herlighed, kærlighed og melankoli, tilsat drømmende synths, delikat klaverspil, akustisk guitar og regnvejrs-trommer.

På albummet finder du blandt andet pigen, som danser alene i et befolket rum i ”Eyes Of Them All”. Du husker din dans med hende, som minder dig om din ekskæreste. ”Quite Like You” indfanger øjeblikket, hvor du taler din bedste ven ned foran hans for nyligt forladte flamme, lige inden han dukker op og griber kærligt om hende igen. The Party indeholder alle disse karakterer og fortæller historierne vi alle kender, men måske allerhelst bare ville glemme.

Lækre labelkollegaer og nomineringer
The Party er første album fra Shauf, siden han er blevet en del af det ikoniske canadiske selskab ANTI, der huser stjerner som Tom Waits, Wilco og Neko Case.

Andy Shauf er netop blevet nomineret til Polaris Music Prize 2016, Canadas årlige musikpris. Her er han i fornemt selskab med Grimes, The Weeknd, Drake, Destroyer, m.fl. Shaufs musik er autentisk og original, men fans af kunstnere som Elliott Smith og Grizzly Bear vil kunne finde ligheder i det 70’er inspirerede og charmerende univers.

Fakta om koncerten
Andy Shauf (CAN)
Fredag d. 3. marts 2017 kl. 19:00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 150 kr. + gebyr
Billetsalget starter fredag den 21. oktober kl. 11 via vega.dk og Billetlugen
Læs mere og køb billet til koncerten med Andy Shauf

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 330 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark