Gå til indhold
Anne-Marie banker mega pophits afsted i VEGA

Pressemeddelelse -

Anne-Marie banker mega pophits afsted i VEGA

VEGA og ICO præsenterer:

Anne-Marie banker mega pophits afsted i VEGA

Den engelske popsensation Anne-Marie fylder den 11. april Store VEGA til kanten med relaterbare popsange, der har invaderet hitlisterne hele året.

Sandsynligheden for at du har slået dig løs på dansegulvet til et megahit med Anne-Maries sprøde stemme i løbet af året, er rimelig stor. Singlen ”Alarm” har over 200 millioner afspilninger på Spotify, og samarbejdet med Sean Paul på Clean Bandits ”Rockabye” er blevet lyttet til over 600 millioner gange. Sangen er hele ni gange gået nr. 1 på den engelske singlehitliste.

Anne-Marie har netop toppet sin travle sommer med udgivelsen af singlen ”Heavy”, som er produceret af Invisible Men (Zayn Malik), Nana Rogues (Drake) og MNEK (Zara Larsson, MØ). Sangen er hendes anden solosingle siden ”Ciao Adios”. Begge er gode eksempler på Anne-Maries evne til at skrive relaterbare popsange.


Elton Johns studie og verdensmesterskabet i karate

Målrettethed har været en del af Anne-Maries live siden barndommen, hvor hun startede med danse- og sangundervisning som blot toårig. Sideløbende med at gå på college begyndte hun at deltage i forskellige sangkonkurrencer for yderligere at træne sin stemme. En god ven introducerede Anne-Marie for en sangskriver, der manglede en god stemme på sine demoer og Anne Marie endte med at indspille i Elton Johns Rocket Music Studio.

Successen fortsætte herfra med et samarbejde med gruppen Rudimental, som hun både har skrevet sange, indspillet og turneret med over hele verden i forbindelse med 2015-albummet We The Generation. Som solist debuterede Anne-Marie i 2015 med ep'en Karate (hun er tidligere tre gange verdensmester i sporten), og hun arbejder for tiden på sit debutalbum, der er sat til at lande i slutningen af 2017.
Og fremtidsambitionerne hos sangerinden er ikke små: ”When I'm good at something and I know I can be the best, I carry on; so Beyoncé, Sia, Rihanna - I'm coming for you yeah…

Fakta om koncerten

Anne-Marie (UK)
Onsdag d. 11. april 2018 kl. 20.00
Store VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris 220 kr. + gebyr
Billetsalget starter fredag den 6. oktober via vega.dk og TIcketmaster.

Læs mere og køb billet til koncerten.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med cirka 330 koncerter årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.  

Kontakt

Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark