Gå til indhold
Balkan-releasefest og koncert med Tako Lako i VEGA

Pressemeddelelse -

Balkan-releasefest og koncert med Tako Lako i VEGA

VEGA præsenterer 

Balkan-releasefest og koncert med Tako Lako i VEGA

Danske Tako Lako har indfundet sig på den internationale musikscene som en gypsy-ravende hvirvelvind af fest-inficerede balkanbeats. Torsdag den 9. oktober har du muligheden for at høre deres nye materiale i Lille VEGA.

Gypsy ravende dansk kultband er tilbage med nye sange 
Blot en lille uge efter danske Tako Lako udgiver deres andet album, vælter det danske band Lille VEGA med deres progressive og fest-inficerede mix af world-genrer og skramlede balkanbeats. Bandet kalder selv musikken for ”gypsy rave” og beskriver det som et umage møde mellem Gogol Bordello og Depeche Mode.

Efter at have turneret heftigt har bandet opbygget sig lidt af et kultrygte for deres liveshows, og som et af kun få danske bands har Tako Lako bl.a. spillet på den verdenskendte Glastonbury Festival.

Hårrejsende hooks
Siden sidste år har Tako Lako gennemgået en større kreativ udvikling, hvor der er kommet nye bandmedlemmer til og gamle har forladt setuppet. Det har givet ekstra energi til de i forvejen hårdtpumpede gypsy-beats. På det nye album, Pulse Riddle, er de hårrejsende hooks og rave-inspirerede atmosfærer helt fremme i lydbilledet. Den amerikanske undergrundsrapper SwizZz medvirker på en af sangene. Han har sammen med sin kreative partner Hopsin skabt sig en massiv hype via deres uafhængige pladeselskab Funk Volume. Få et indtryk af det nye album med singlen ”Remedy”.

Uforglemmeligt liveshow
Tako Lakos mange shows på de største festivaler og anerkendte spillesteder herhjemme har også høstet massiv ros fra anmelderne; ”hypnotiserer crowdet med deres unikke lyd – et stjerneskud på den europæiske musikscene” skrev Copenhagen Post. Engelske The Telegraph kaldte deres SPOT Festival 2013 koncert for ”uforglemmelig”.

En af grundene til bandets succes er, at deres tilgang ikke bare har været at blande traditionelle balkan-tunes med moderne beats. Tværtimod har de komponeret alting fra bunden i egen stil. Melodier, hook-lines og beats har derfor fået deres eget præg, der hverken er entydigt "balkan" eller "pop".

Fakta om koncerten:
Tako Lako (DK)
Torsdag den 9. oktober kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 Kbh. V
Billetpris:140 kr. + gebyr
Læs mere om koncerten med Tako Lako og køb billet



Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark