Gå til indhold
Barbara Moleko gæster VEGA endnu en gang på sin akustiske turné.

Pressemeddelelse -

Barbara Moleko gæster VEGA endnu en gang på sin akustiske turné.

VEGA Præsenterer
Barbara Moleko gæster VEGA endnu en gang på sin akustiske turné.
Billetterne til Barbara Molekos akustiske koncert i Store VEGA den 25. januar er lang tid inden koncerten blevet udsolgt, og derfor optræder den hjertevarme sangerinde til  endnu en akustisk, siddende koncert i Store VEGA den 2. februar 2015.

Det går ganske godt for den danske popsangerinde, Barbara Moleko, der udover sin fabelagtige præstation i TV2-programmet Toppen Af Poppen dette efterår, nu også kan melde sin Store VEGA koncert den 25. januar komplet udsolgt på hendes akustiske turné.

Grundet den store efterspørgsel tilføjer VEGA derfor endnu en koncert med hele Danmarks soulmama til kalenderen, og Barbara Moleko gæster derfor VEGA igen den 2. februar 2015 til en ekstrakoncert på hendes akustiske turné.

Har taget VEGA med storm før
Sidste gang Barbara Moleko indtog en scene i VEGA var tilbage i 2013, hvor sangerinden vandt publikums gejst i Lille VEGA. Ydermere blev hendes koncert dengang tildelt hele fem hjerter af Politikens anmelder, der måtte konstatere og understrege: ”Moleko var aldeles fortrinlig live”.

Nyt materiale på vej
Det er første gang, at Barbara Moleko skal optræde akustisk, og man kan derfor glæde sig til en helt ekstraordinær oplevelse, fordi sangerinden også på sin turné præsenterer nyt materiale, som hun har arbejdet på året igennem. 
Moleko vil desuden fremføre nogle af hendes fortolkninger fra Toppen af Poppen, bl.a. ”Indianer”, der tidligere på året strøg ind som #1 på den danske hitliste.

Info om koncerten
Barbara Moleko ekstrakoncert (DK)

Søndag d. 02 februar 2015, kl. 20.00

Store VEGA, Enghavevej 40, 1674 Kbh. V

225 kr + gebyr

Forsalget starter i dag via VEGAs hjemmeside og Billetnet

Læs mere og køb billet til koncerten med Barbara Moleko.


Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager
Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955
Søren Gaden

Søren Gaden

Pressekontakt Kommunikationschef 20636412

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark