Gå til indhold
Before You Exit og Christina Grimmie holder popfest i VEGA

Pressemeddelelse -

Before You Exit og Christina Grimmie holder popfest i VEGA

VEGA og Live Nation præsenterer
Before You Exit og Christina Grimmie holder popfest i VEGA
Kom til en forrygende dobbeltkoncert af en popfest, når de amerikanske artister Before You Exit og Christina Grimmie indtager Lille VEGA med deres fængede hits torsdag den 29. januar.

Få noget af det bedste den amerikanske teenpop-scene har at byde på, når trioen Before You Exit og sangerinden Christina Grimmie spiller dobbelt koncert i Lille VEGA.

Before You Exit
Brødretrioen Before You Exit har siden de var helt små spillet musik, og det har nu, hvor de er blevet teenagere, resulteret i en succesfuld musikkarriere.
Connor McDonough, 20, (vokal/guitar), Riley McDonough, 19, (vokal), og Toby McDonough, 16, (vokal/guitar) arbejder sammen med nogen af branchens bedste sangskrivere, når de skruer deres hits sammen.

Turne med The Jonas Brothers
På deres seneste ep, I Like That, sniger de endda nogle frejdige rockstrejf ind over de seks sange, som hovedsageligt handler om brødrenes kæresterier. Lyt bl.a. til ”Heart Like California”. Robert Ellis Orall (Taylor Swift) og Alex Gaskarth (All Time Low) har hjulpet trioen med at skrive sangene.

Ep’en har fået masser af ros fra MTV, Radio Disney og Teen Vogue.  Tidligere har Before You Exit turneret med Olly Murs, The Wanted og The Jonas Brothers.

Christina Grimmie
Den amerikanske sangerinde Christina Grimmie har sat ekstra fart under sin karriere den seneste tid med en tredjeplads i den seneste amerikanske udgave af The Voice, hvor hun blev coachet af Adam Levine fra Maroon 5. Se hendes populære udgave af Katy Perrys ”Dark Horse”.  

I august udgav hun sit debutalbum With Love. Den kun 19-årige sangerinde bliver ofte kaldt den kvindelige udgave af Bruno Mars, og med hendes unikke lyd og imponerende stemme kan man sagtens forstå sammenligningen.

Fakta om koncerten
Before You Exit & Christina Grimmie (US)
Torsdag den 29. januar kl. 20
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 Kbh. V
195 kr. + gebyr
Forsalget starter fredag den 3. oktober via vega.dk og Billetnet. 
Læs mere og køb billet til koncerten med Before You Exit & Christina Grimmie.

 


Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark