Gå til indhold
Blue Foundation markerer nyt album med visuals og gæsteoptrædener i VEGA

Pressemeddelelse -

Blue Foundation markerer nyt album med visuals og gæsteoptrædener i VEGA

VEGA præsenterer
Blue Foundation markerer nyt album med visuals og gæsteoptrædener i VEGA
Når Blue Foundation indtager scenen i Lille VEGA den 19. august bliver det deres første koncert på dansk jord i to år. Koncerten markerer samtidig udgivelsen af det nye album Blood Moon.

Blue Foundation debuterede i 2001 med det selvbetitlede debutalbum og sangerinde Kirstine Stubbe Teglbjærg i spidsen. Gennembruddet kom med Sweep of Days fra 2004 og det hviskende hit ”As I Moved On”. Siden er gruppen blevet til en duo med multiinstrumentalisterne Tobias Wilner og Bo Rande, og den melankolske triphop er blevet erstattet af et mere filmisk, drømmende udtryk.

Til august kommer det nye album Blood Moon, og i den anledning har Blue Foundation inviteret en række gæstevokalister med til deres første danske koncert i to år i Lille VEGA.

Lys skønhed og støjende beats
I 2012 udgav de det seneste album In My Mind I Am Free, der forenede de første albums bastunge beats med symfonisk synth og vokalharmonier:

"Der er virkelig smukt, men også ret mørkt i Blue Foundations verden. Under de himmelstræbende vokalers henhviskede, lyse skønhed og strygernes pittoreske tristesse gemmer der sig et lag af støjende beats, guitarer, synths og samples,” skrev Gaffa, der gav albummet fire stjerner.

Til koncerten i Lille VEGA har Tobias Wilner kreeret stemningsfulde visuals, som får musikalsk sammenspil fra gæstesolister som Jonas Bjerre fra Mew, den britiske sanger Findlay Brown ogsangerinde Sara Savery. De medvirker desuden alle på den kommende plade sammen med navne som Mark Kozelek (Sun Kil Moon) og Erika Spring (Au Revoir Simone).

Fakta om koncerten:
Blue Foundation (DK)
Fredag den 19. august 2016 kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris 200 kr. + gebyr
Billet kan købes via vega.dk og Ticketmaster
Læs mere og køb billet

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 330 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager
Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955
Søren Gaden

Søren Gaden

Pressekontakt Kommunikationschef 20636412

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark