Gå til indhold
Born into the 90s Pressebillede
Born into the 90s Pressebillede

Pressemeddelelse -

​Born into the 90’s – En kærlighedserklæring til 90’er R&B og hiphop

Born into the 90’s – En kærlighedserklæring til 90’er R&B og hiphop
Lørdag d. 5. november flytter vi det fyldte dansegulv fra Ideal Bar til Lille VEGA, når Club Supreme tager på tidsrejse tilbage til 90’ernes storhedstid med overdådig hiphop og R&B.

For en enkelt aften omdannes Lille VEGA til et sandt hiphop og R&B-mekka, når Club Supreme, med dj Typhoon bag roret, rykker ud af Ideal Bar og ind i de legendariske lokaler, som gennem tiden har dannet rammen for nogle af de vildeste natklubber.

Born into the 90's er både en klar reference til R. Kellys debutalbum fra 1992, men også en tydelig indikator for den øvrige musikalske kurs Typhoon & Friends lægger for natten, når de tænder for anlægget i Lille VEGA’s lokaler. Der er garanteret store hits og udødelige klassikere inden for tidens bedste hiphop og svedigste R&B, som alt sammen stadig kan få et hvilket som helst dansegulv til at koge.

Typhoon & Friends

Dj Typhoon har gennem de seneste 25 år dannet skole for dj-kunsten og været en central personlighed på den danske hiphop- og klubscene. Det seneste år har hans faste natklub i VEGA, Club Supreme, været garant for nogle af de vildeste fester og har ofte henledt tankerne på dagene med VEGA Natklub og hiphopkontoret. Den 5. november genoplever vi noget af stemningen fra dengang, og giver den lige en tand ekstra.

Med sig har Typhoon svensk-amerikanske Adan Jewelle Baptiste, alias ADL, kendt fra det svenske og yderst toneangivende hiphop-kollektiv Blacknuss. Herudover har han arbejdet sammen Solid Posse, Stonefuckers og mange andre.

Fakta om koncerten
Born into the 90’s – En kærlighedserklæring til 90’er R&B og hiphop
Lørdag den 5. november kl. 23.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Fri entré fra kl. 23.00 – 00.00 – herefter 60 kr.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 330 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager
Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955
Søren Gaden

Søren Gaden

Pressekontakt Kommunikationschef 20636412

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark