Gå til indhold
Cody støver glemt guld af og fortolker gamle kendinge

Pressemeddelelse -

Cody støver glemt guld af og fortolker gamle kendinge

VEGA præsenterer:
Cody støver glemt guld af og fortolker gamle kendinge

Nye fortolkninger af gamle kendinge og tidligere oversete perler er på menuen, når Cody med stærke melodier, dyb klang og socialt bevidste tekster indtager Lille VEGA torsdag den 20. april 2017.

Cody har kigget dybt i skuffen og fundet numre, som ikke er blevet spillet live i lang tid. Det er interessante og stærke numre, der af en eller anden grund har krævet noget ekstra omsorg og opmærksomhed før de skulle opføres live. Nu har Cody gjort sig ekstra umage og gjort klar til at spille disse, lidt forsømte sange, live.

Codys fire medlemmer kender efterhånden hinanden så godt, at de godt tør eksperimentere med deres numre. Publikum kommer til at høre nye versioner af sange som de ikke har hørt til en koncert i lang tid.

Selvom Cody kaster sig over nye fortolkninger af deres bagkatalog, kan publikum stadig forvente stærke melodier og et band, som mestrer klang og timing i et tekstunivers med ærlige, hudløse billeder og social bevidsthed. De er et fintunet, lydhørt band, som har dit hjerte i et fast greb.

Koncerterne på deres forårsturné 2017 kommer til at indeholde numre fra alle bandets udgivelser. Helt fra den allerførste ep til den seneste udgivelse I’ll Ride With You, som udkom i 2016. I julen 2016 udkom også den tragiske, hyggelige julesingle ”It’s Christmas”, som bl.a. roterede flittigt på P4.

Fakta om koncerten:
Cody (DK)
Torsdag den 20. april 2017
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 150 kr. + gebyr
Læs mere og køb billet til koncerten med CODY.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 330 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager
Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955
Søren Gaden

Søren Gaden

Pressekontakt Kommunikationschef 20636412

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark