Gå til indhold
Danmarks nye R&B-stjerne ANYA gæster Lille VEGA til november

Pressemeddelelse -

Danmarks nye R&B-stjerne ANYA gæster Lille VEGA til november

VEGA præsenterer
Danmarks nye R&B-stjerne ANYA gæster Lille VEGA til november
Festbarometret kommer helt i top, når anmelderroste ANYA lægger vejen forbi Lille VEGA onsdag den 9. november 2016. På årets SPOT-festival kunne man konstatere, at den tidligere VEGA’s Udvalgte forstår at skabe en fest med sin dansable R&B og silkebløde soulvokal.

De sidste to år har den københavnske sangerinde ANYA været med til at markere et nybrud i dansk R’n’B. Det startede med en plads på upcoming-scenen med ’Nye Toner’ på Bremen Teateret 2014, hvor landets etablerede musikere, heriblandt den nu afdøde Linkoban, pegede på ANYA som "one to watch".

Vejen fra VEGA’s Udvalgte i 2015 til udsolgte koncerter i Lille VEGA og en fyldt Store Sal i Musikhuset til årets SPOT Festival er tegn på, at sangerindens naturlige charme trænger igennem. GAFFA fik allerede til VEGA’s Udvalgte i 2015 øjnene op for hendes talent og honorerede dengang koncerten med 5 stjerner. Senere i 2015 vandt hun en iByen-pris som årets upcoming.

Eftertænksom skandinavisk soul uden guld og kæder
Siden debuten i 2014 er det kun gået frem for ANYA, og vi er stolte over at kunne præsentere endnu en koncert med det lysende R&B/soul-talent.

Lyt til nummeret "Greet Me", der er et glimrende eksempel på den umiskendelige ANYA-lyd og ikke mindst den silkebløde stemme, som har gjort hende så populær.

»Jeg vil gerne være en mere skandinavisk R&B-stjerne. Min musik har en eftertænksomhed i produktionen og teksterne. Det kommer aldrig til at blive noget med bling og guldkæder. Jeg ved ikke så meget om mode og om at bygge musikvideoer op, men jeg ved, hvad jeg synes er fedt og ikke fedt. Jeg vil sindssygt gerne have, at folk kan mærke den rigtige Anya«.

Fakta om koncerten:
ANYA
Onsdag den 9. november 2016 kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris 150 kr. + gebyr
Læs mere om arrangementet og køb billet her.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 330 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager
Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955
Søren Gaden

Søren Gaden

Pressekontakt Kommunikationschef 20636412

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark