Gå til indhold
Den svenske rapkomet Elliphant kommer til Lille VEGA med dobbelt op på nyt materiale

Pressemeddelelse -

Den svenske rapkomet Elliphant kommer til Lille VEGA med dobbelt op på nyt materiale

VEGA og Live Nation præsenterer
Den svenske rapkomet Elliphant kommer til Lille VEGA med dobbelt op på nyt materiale
Den svenske sanger og rapper Elliphant har arbejdet sammen med store internationale stjerner, udsendt hele to udgivelser i år og er nu klar til at brillere i Lille VEGA den 2. februar 2015.

Det er ikke gået stille for sig i Elliphants musikkarriere. Ellinor Olovsdotter, som er det svenske stjerneskuds borgerlige navn, startede med at lave musik i 2011 i samarbejde med producerduoen Jungle, bestående af Tim Deneve og Ted Krotkiewski. Sammen skabte de Elliphants unikke lyd, og det fangede TEN Music Groups interesse, som derfor valgte at signe hende i 2011.

Sammenlignet med M.I.A. og rost af Katy Perry
Hendes karriere tog for alvor fart med udgivelsen af hendes debutsingle, ”Tekkno Scene”, i 2012, som blev brugt i forbindelse med videospillet FIFA 13. Det affødte sammenligninger med den engelske sanger/rapper M.I.A. Videoen på den følgende single, ”Down On Life”, kom i december 2012 på Pitchforks Youtube-kanal, og denne fik hurtigt over 1 million visninger og stor ros fra selveste Katy Perry.

Det unge talent har en lyd, der spænder bredt; fra alternativ hiphop over elektronisk til synthpop, hvilket illustrer hendes musikalske talent. Desuden læner hendes rapstil sig til tider op af reggae/dancehall og altid skinner hendes attitude igennem, som giver hendes unikke særpræg til alle produktionerne. Hun har tre EP’er og to studiealbum bag sig, og her finder man nogle mildest talt imponerende samarbejder.

Prominente samarbejder
Senest har hun sammen med den danske darling MØ lavet nummeret ”One More” fra EP’en af samme navn, hvilket der også kom en opsigtvækkende video ud af, hvor de to kører gennem byen som moderne geishaer iført Adidas og lysende sko, mens de både slås og kysser. Dette er dog langt fra det eneste spændende samarbejde Elliphant har på CV’et.

I 2013 var hun i studiet med produceren Skrillex i forbindelse med arbejdet med hendes første album A Good Idea. På albummet finder man også et nummer med Niki & The Dove. På hendes seneste album finder man både Skrillex og Diplo, så Elliphant har altså gennem hele sin karriere haft nogle at de helt store talenter i ryggen.

To udgivelser i 2014
Men Elliphant hviler ikke på laurbæerne, for i år har hun udsendt hele to udgivelser. Både albummet Look Like You Love IT og EP’en One More samt en remix udgave af denne. I 2015 drager hun så ud på live-scenerne og kommer i den forbindelse en tur forbi Lille VEGA den 2. februar. Så der er god grund til at lade sig forføre af hendes cool attitude, dragende beats og unikke rapstil.

Info om koncerten
Elliphant (S)
Mandag den 2. februar 2015, kl. 21
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 Kbh. V
160 kr. + gebyr
Forsalget starter torsdag den 20. november kl. 10 via VEGAs hjemmeside og Billetnet.
Læs mere og køb billet til koncerten med Elliphant her.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager
Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955
Søren Gaden

Søren Gaden

Pressekontakt Kommunikationschef 20636412

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark