Gå til indhold
​Dreamers’ Circus og Väsen fylder Folkets Hus med verdensklasse- folk til dobbeltkoncert i VEGA

Pressemeddelelse -

​Dreamers’ Circus og Väsen fylder Folkets Hus med verdensklasse- folk til dobbeltkoncert i VEGA

VEGA præsenterer
Dreamers’ Circus og Väsen fylder Folkets Hus med verdensklasse-folk til dobbeltkoncert i VEGA
Der er anmelderrost folkemusik på programmet i Lille VEGA den 20. maj, når Dreamers’ Circus og Väsen spiller dobbeltkoncert i VEGA.

Dansk folkemusik er i gang med en kæmpe udvikling. Musikken er blevet hip og eftersøgt og tiltrækker et stort nyt, ungt publikum. Dreamers’ Circus er ikke et produkt af denne udvikling, men en af hovedkræfterne bag den.

Denne aften bliver der mulighed for at nyde dem og et andet af Skandinaviens absolutte sværvægtere inden for genren – den svenske supergruppe Väsen.

Dreamers’ Circus
Mellem de tre medlemmer i Dreamers’ Circus bliver der leget med musikalsk historie, håndværk og ren, uforfalsket kunstnerisk vision - sammenbragt af et meget anmelderrost broderskab. Lyt blandt andet til trioens singler Carrousel Prime og A Room in Paris.

Ale Carr fra Sverige, Nikolaj Busk og Rune Tonsgaard Sørensen fra Danmark har siden 2009 spillet over hele verden med Dreamers’ Circus til store roser. Rune Tonsgaard Sørensen blev i 2013 tildelt Kronprinseparrets Stjernedryspris. I den anledning optrådte Dreamers' Circus til et stort show i Sydneys Operahus. Senest vandt trioen ”Årets album” samt ”Årets komponist” til folkemusikkens Danish Music Awards 2015.

Gruppen arbejder ud fra den forståelse, at folkemusikken er så stærk, at den kan holde til hvad som helst. Den stortrives, når den bliver udfordret og udvidet. Derfor samarbejder Dreamers’ Circus også gerne med andre artister og ensembler i vidt forskellige genrer som fx Kristian Leth, Copenhagen Philharmonic og folkpop-bandet Folkeklubben.

Du kan se billeder fra deres optræden med Folkeklubben i Store VEGA her.

Väsen
Svenske Väsen har over 26 år spillet sig til en imponerende karriere, høstet respekt og anerkendelse i hele verden. Deres musik er både tæt og intim samt storladen og udadvendt. Tonerne, melodierne og stemningen er så veldefinerede, at lytterens ører ikke kan andet end at glædes.

Väsen fortæller historier, som det er svært at ignorere, og de gør det med en så overbevisende stil, at ingen kan være i tvivl om, hvorfor de bliver beskrevet som et band i absolut verdensklasse. Se blot denne livevideo.

Fakta om koncerten:
Dreamers’ Circus + Väsen (DK/SE)
Fredag den 20. maj 2016 kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 Kbh. V
160 kr. + gebyr
Forsalg starter i dag via VEGAs hjemmeside og Billetnet.
Læs mere og køb billet til dobbeltkoncerten med Dreamers' Circus og Väsen.  

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark