Gå til indhold
Et nyt Suicide Silence er i topform til Lille VEGA

Pressemeddelelse -

Et nyt Suicide Silence er i topform til Lille VEGA

VEGA og Live Nation præsenterer
Et nyt Suicide Silence er i topform til Lille VEGA
De sidste to år har budt på op- og nedture for det amerikanske deathcore-band Suicide Silence, men på deres nyeste plade viser de, hvordan man vender tragedie til topform. Oplev dem live, når de den 3. august ligger vejen forbi Lille VEGA.

Det amerikanske deathcore-band Suicide Silence har været gennem lidt af hvert, siden de blev dannet i 2002, men især de seneste to års begivenheder har påvirket bandet og deres nyeste plade You Can’t Stop Me (2014).

Tragedier gør stærkere
I 2012 omkommer Suicide Silence-forsanger Mitch Lucker i en tragisk motorcykelulykke, og bandet lukker ned i et år, indtil de i oktober 2013 beslutter sig for at fortsætte som band med den nye forsanger Hernan ”Eddie” Hermida i spidsen.

Herefter begynder arbejdet på en ny plade, som bliver til bandets fjerde fuldlængdealbum, You Can’t Stop Me, der udkommer i sommeren 2014.

Suicide Silence har selv udtalt, at albummet er deres mest følelsesladede til dato. Det er skabt med blod, sved og en masse tårer, hvilket de mener, gør det til deres vigtigste udgivelse til nu, og fortjener i den grad at blive hørt.

Endnu skarpere end nogensinde før
You Can’t Stop Me både introducerer og etablerer den nye forsanger Hermida, som på sangen ”Inherit The Crown”, men albummet er samtidig også en hyldest til båndet mellem det fornyede band og den afdøde forsanger.

Titlen på albummet og sangen ”You Can’t Stop Me” er taget fra en samling af Luckers gamle tekster, og tilsat en endnu skarpere og fornyet blanding af death metal og metalcore fra de fem bandmedlemmer.

Og at de er tilbage knivskarpe og med ny energi beviste de, da de i sommer spillede på Copenhell – en præstation som Gaffa kvitterede med fem stjerner og ordene: ”Hold da op for en kraftpræstation. Den havde man ikke lige set komme.”

Suicide Silence tror om nogen på, at musik kan hele alle sår, og det beviser de med deres nyeste plade. Selv om, at de har været meget igennem, er de skarpere end nogensinde før, og der bliver derfor unik mulighed for at se opleve bandet i topform, når de ligger vejen forbi Lille VEGA den 3. august.

Fakta om koncerten:
Suicide Silence (US)
Mandag den 3. august kl. 21
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 Kbh. V
150 kr. + gebyr
Læs mere om koncerten med Suicide Silence og køb billet.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager
Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955
Søren Gaden

Søren Gaden

Pressekontakt Kommunikationschef 20636412

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark