Gå til indhold
Flatbush Zombies + The Underachievers' udsyrede hiphop i VEGA

Pressemeddelelse -

Flatbush Zombies + The Underachievers' udsyrede hiphop i VEGA

VEGA og Live Nation præsenterer
Flatbush Zombies + The Underachievers' udsyrede hiphop i VEGA
Slip din indre galning løs sammen med Beast Coast-rapperne Flatbush Zombies og The Underachievers i Lille VEGA torsdag d. 12. marts. De to hiphop-grupper fylder salen med mørke, ødelæggelse og materiale fra deres fælles ep Clockwork Indigo

Udsyret og utraditionel new yorker-hiphop med Flatbush Zombies og The Underachievers
To af medlemmerne fra det hypede amerikanske hiphop-kollektiv Beat Coast, Flatbush Zombies og The Underachievers, slår på turnéen Clockwork Indigo deres udsyrede og aggressive universer sammen og sparker døren ind til Lille VEGA. De to grupper udgav i oktober ep’en Clockwork Indigo sammen. Stream den HER.

Zombiernes demoraliserede verden
Flatbush Zombies har i Beat Coast markeret sig som en aggressiv trio drevet frem af rå energi og tunge trap, dupstep og boom bap-beats. Den hidsige lyd flyder af sted under tekster, der slynger om sig med social indignation og dystopiske forudanelser for et ødelagt samfund. Som på nummeret ”Face-Off”, der indledes med et nyhedsklip fra den faktiske begivenhed, sangen handler om  En mand påvirket af et nyt stof blev fanget af politiet, mens han var i gang med at æde ansigtet af en sovende hjemløs. 

Trioen består af rapperne Meechy Darko, Zombie Juice og Eric ”Arc” Elliot, der også fungere som producer. Indtil videre har Flatbush Zombies udgivet de to mixtapes, D.R.U.G.S og BetterOffDEAD. Sidstnævnte var på hiphopmagasinet XXLs liste over de bedste mixtapes fra 2013. 

The Underachievers’ skæve univers
Rapperne Ak og Issa Dash fra The Underachievers dyrker en udsyret stil, som mixer old school new york-hiphop med den mere psykedeliske af slagsen.
Duoen har også udtalt, at LSD og svampe har en stor indflydelse på deres musikalske stil. Noget man ikke kan være i tvivl om efter at have set videoen til fx ”Herb Shuttles”, hvor The Underachievers også dyrker deres okkulte side med referencer til faraoer og det tredje øje.
Duoen udgav i år deres første fuldlængde album, Cellar Door: Terminus Ut Exordium.

Info om koncerten
Flatbush Zombies + The Underachievers (US)
Torsdag d. 12. marts 2015, kl. 21
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 Kbh. V
200 kr + gebyr
Forsalget starter fredag d. 7. november dag via vega.dk og Billetnet.
Læs mere og køb billet til koncerten med Flatbush Zombies + The Underachievers. 



Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager
Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955
Søren Gaden

Søren Gaden

Pressekontakt Kommunikationschef 20636412

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark