Gå til indhold
Fløjlsblød stemme og ekstremt catchy hooks fra den lovende Marc E. Bassy

Pressemeddelelse -

Fløjlsblød stemme og ekstremt catchy hooks fra den lovende Marc E. Bassy

VEGA og Live Nation præsenterer:
Fløjlsblød stemme og ekstremt catchy hooks fra den lovende Marc E. Bassy
Marc E. Bassys fløjlsbløde R&B stemme smelter perfekt sammen med smittende hiphop-inspirerede beats, hvilket har gjort ham til en af de mest lovende og unikke stemmer inden for genren. Den 11. december er den forfriskende musiker klar til at charmere Lille VEGAs publikum.

Marc E. Bassy er den første til at indrømme, at han stadig er i gang med at finde sin stemme som musiker, men som lytter er det svært at høre. Musikeren, som oprindeligt er fra San Francisco, har brugt de seneste år i Los Angeles på at udvikle sig som kunstner med sine relaterbare tekster og ualmindeligt catchy hooks, der brænder sig fast hos lytteren.

Siden udgivelsen af debut-mixtapet Only the Poets Vol. 1 i 2014har Bassy udgivet et par ep’er. Den 13. oktober udkommer debut albummet Gossip Columns, hvor han bl.a. samarbejder med G-Eazy på singlen ”So Simple”. Bassy har desuden opvarmet for G-Eazy på to turnéer samt featuret rapperen på megahittet ”You And Me”.

“All the songs are just sensationalized stories of my life and my relationships in Hollywood,” fortæller Marc E. Bassy. “I feel like in L.A., guys gossip just as much as girls. There’s this weird nasty ladder that everyone must climb. Gossip Columns knocks it out of the park for me. The album's about dealing with all that shit, what I get into, what I don't get into. That's where it comes from.”

Musik var ikke Bassys primære fokus, da han voksede op. Men det ændrede sig, da han mistede sin far i en alder af blot 13 år. “I listened to all Tupac, then it turned into everything,” fortæller det lovende R&B-talent, som senere tog D’Angelo og Sly Stone til sig som store inspirationskilder. Ud over G-Eazy har Bassy også samarbejdet med bl.a. Ty Dolla $ign, Wiz Khalifa samt Kehlani.


Fakta om koncerten:
Marc E. Bassy (US)
Mandag d. 11. december 2017 kl. 20.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris 175 kr. + gebyr
Billetsalget starter fredag d. 6. oktober kl. 10.00 via vega.dk, livenation.dk og Ticketmaster.
Læs mere og køb billet til koncerten med Marc E. Bassy.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med cirka 330 koncerter årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.  

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager
Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955
Søren Gaden

Søren Gaden

Pressekontakt Kommunikationschef 20636412

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark