Pressemeddelelse -
Fortryllende melankoli kreeret af Typhoons indierockere
VEGA præsenterer:
Fortryllende melankoli kreeret af Typhoons indierockere
Det 8-mand tunge amerikanske band, Typhoon, bringer deres komplekse indierock og et længeventet nyt album til Lille VEGA d. 13. marts.
Typhoons første album i fire år, Offerings, udkommer den 12. januar. Pladen bliver en opfølgning på albummet White Lighter, der både var storslået og intimt på samme tid. Det amerikanske band skiller sig ud på indierock-scenen med deres komplicerede sammensætning og orkesterlignende-tilgang til musikken.
Offerings består af fire forløb “Floodplains,” “Flood,” “Reckoning” samt “Afterparty”, der hver repræsenterer de mentale faser, som albummets mystiske hovedperson går igennem. Ligeledes er White Lighter en kollektion af skelsættende livsbegivenheder i en mere eller mindre kronologisk rækkefølge.
“It’s a record from the perspective of a mind losing its memory at precisely the same time the world is willfully forgetting its history. The urgent question becomes: without causality, without structures of meaning, without essential features of rational thought, is there anything that can save us from violence / oblivion?”, fortæller forsanger Kyle Morton om den kommende plade.
Som barn var Morton alvorligt syg og overlevede adskillige organsvigt, hvilket præger Typhoons melankolske, lyriske univers. På trods af dette er Typhoons lyd opløftende og fortryllende med dens imponerende sammensætning og jonglering af de mangfoldige, musikalske indtryk.
Fakta om koncerten:
Typhoon (US)
Tirsdag d. 13. marts 2018 kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris 150 kr. + gebyr
Billetsalget starter fredag d. 24. november kl. 10.00 via vega.dk og Ticketmaster.
Læs mere og køb billet til koncerten med Typhoon.
Related links
Emner
Kategorier
VEGA er et regionalt spillested med cirka 330 koncerter årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.