Gå til indhold
​Garagepopdivaen Holly Golightly and band smelter vintagerock-hjerter i Lille VEGA

Pressemeddelelse -

​Garagepopdivaen Holly Golightly and band smelter vintagerock-hjerter i Lille VEGA

VEGA præsenterer
Garagepopdivaen Holly Golightly and band smelter vintagerock-hjerter i Lille VEGA
Den britiske garagepop-diva har markeret sig på indierock-scenen i både England og USA siden start-90’erne. Den prisvindende sangerinde har formået at blande lyden af 60’erne med en moderne lyd, og tirsdag den 1. november præsenterer hun sammen med sit band det nyeste materiale.

Holly Golightly er et af de mest rutinerede navne på den britiske rockscene. Musikkendere har kaldt hende en af post-grunge-æraens bedste singer/songwriters, og med over 20 års sceneerfaring på både britiske, australske og amerikanske venues har hun vist sit internationale format som rocksangerinde.

Hun startede karrieren i 1991 som en del af garagebandet Thee Headcoatees, som hun turnerede med i et halvt årti, før hun debuterede som soloartist med albummet, The Good Things. Musikken er inspireret af alt fra blues til grunge-rock, og det diverse udtryk har udviklet sig gennem tiden til især at klinge af både 60’ernes garagepop og folk.

Garage-popdiva med flere tricks i ærmet
Musikbranchen fik for alvor øjnene for sangerinden, da hun i 2003 lavede en gæsteoptræden The White Stripes’ "It's True That We Love One Another" fra deres fjerde album, Elephant. Nummeret fik det anerkendte kulturmagasin Time Out New York til at proklamere, at Holly Golightly var en af engelsk garagerocks absolut bedste sangskrivere.

Med konstellationen Holly Golightly & The Brokeoffs vandt hun en Independent Music Award for deres første album You Can’t Buy A Gun When You’re Crying, som var med til at sætte deres stjerne højt på den amerikanske indiescene. De hittede stort med nummeret “There’s An End”, som sendte lytteren tilbage til 60’erne rockunivers med stærke melodier og vintage guitar – og vokalarrangementer.

Siden har hun med stor succes turneret som soloartist og er især blevet rost for sin inderlige vintagelyd og stilbevidsthed som performer. I Lille VEGA optræder hun med band, hvor de vil præsentere det nyeste materiale og ting fra hendes bagkatalog.

Fakta om koncerten:
Holly Golightly (UK)
Tirsdag den 1. november 2016 kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris 140 kr. + gebyr
Billetsalget starter i dag via vega.dk og Ticketmaster
Læs mere om koncerten med Holly Golightly.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 330 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager
Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955
Søren Gaden

Søren Gaden

Pressekontakt Kommunikationschef 20636412

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark