Gå til indhold
Hess Is More skaber forunderlige, musikalske oplevelser

Pressemeddelelse -

Hess Is More skaber forunderlige, musikalske oplevelser

Hess Is More skaber forunderlige, musikalske oplevelser
Hess Is More startede som et elektronisk solo-projekt af Mikkel Hess. Det har gennem en række albums og samarbejder udviklet sig til et fuldbyrdet, transatlantisk ensemble med en mere kollektiv tilgang til musikken.

Efterårets koncerter med Hess Is More byder på en eksklusiv holdopstilling med musikalske gæster fra New York og Berlin samt medlemmer fra bands som Midnight Magic, Whitest Boy Alive og Hercules and Love Affair.

De syv musikere i ensemblet skaber med unik instrumentering og skæve arrangementer en dansabel, forundrende koncert. Hess Is More skriver ørehængende melodier med messe-lignende tekster.

Tip Top Dynamo udgives internationalt
Bandet fejrer fællesskabet i musikken, der klinger i grænselandet mellem elektronisk dansemusik, afro, krautrock og jazz. Gaffa skrev i rosende vendinger om deres koncert på Spot Festival i 2015: “SPOT (festival) blev skolet i genreanarki og den alternative fest”.

I 2003 udgav Hess Is More debutalbummet The Soundtrack, som var indspillet til opsætningen af Vinden i Piletræerne på Det Kongelige Teater. I 2005 blev albummet genudgivet internationalt og fik titlen Tip Top Dynamo.

Det er efterfølgende blevet til i alt syv studiealbums fra den eksperimenterende gruppe, hvor det seneste udspil udkom i 2014 Myheadisaballroom/Whoneedssapalaceanyway. Albummet præsenterede for første gang projektets syv mands-besætning samlet i studiet.

Fakta om koncerten
Hess Is More (DK)
Onsdag den 15. november kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris 200 kr. + gebyr
Billetsalget starter i dag via VEGA.dk og Ticketmaster.
Læs mere og køb billet til koncerten med Hess Is More.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med cirka 330 koncerter årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.  

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager
Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955
Søren Gaden

Søren Gaden

Pressekontakt Kommunikationschef 20636412

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark