Gå til indhold
Hypnotiserende, filmiske kompositioner fra tyske jazz-doom mestre

Pressemeddelelse -

Hypnotiserende, filmiske kompositioner fra tyske jazz-doom mestre

VEGA præsenterer
Hypnotiserende, filmiske kompositioner fra tyske jazz-doom mestre

De tyske pionerer i Bohren & der Club of Gore forvandler Lille VEGA til en dunkel og nervepirrende noir-film, når de den 30. november spiller deres hypnotisk dragende fusion af jazz og doom.

Det tyske horror-jazz band udgav i oktober 2016 det anmelderroste, niende album Bohren for Beginners, der endnu en gang tager lytteren med ind i deres smukke skyggeverden af jazz og doom.

Bohren har eksisteret siden 1992. Det hele startede helt tilbage 1988, da Thorsten Benning, Robin Rodenberg, Reiner Henseleit og Morten Gass mødte hinanden på en skole i Mühlheim. De fandt hurtigt ud af, at de delte den samme interesse for tunge subgenre som grindcore, hardcore, death- og doom metal.

Bandet blev drevet af ideen om at skabe en unik stil inden for musik, og derfor startede de Bohren. Visionen var at ophæve genrernes konventionelle form og forsøge at skabe en særlig fusion af jazz og doom. Det musikalske univers er mørkt samt afdæmpet og lydbilledet fyldes med tunge synthesizer droner og jazzede saxofoner. Bandet har selv forsøgt at beskrive deres eksperimenterende arbejde med ambient, jazz og doom som: ”An unholy ambient mixture of slow jazz ballads, Black Sabbath doom and down tuned Autopsy sounds".

Bandet udgav deres syv tommer ep i 1993 og ændrede navn til Bohren & der Club of Gore, som et link til det hollandske band Gore, der i sin tid havde inspireret bandet til at spille deres instrumentale, drømmende musik.

Kvartetten udgav albummet Gore Motel i 1994 og året efter Midnight Radio, hvor bandet på mesterlig vis introducerede deres musikalske vision. Lyden er mørk og på en og samme tid smuk. Bandet leverer hypnotisk dragende melodier, mens de støjende, karakteristiske doom-guitarer er erstattet af orgel, klaver, saxofon, vibrafon, rhodes, bas og trommer.

Komponisten og multiinstrumentalisten Cristoph Clöser kom med i bandet i 1997, og de begyndte derefterat turnere mere intensivt. Det er blevet til over hundrede shows i mere end 20 lande og hele ni studiealbums i orkestrets imponerende karriere. 

Fakta om koncerten
Bohren & der Club of Gore (DE)
Torsdag den 30. november, 2017 kl. 22.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris 150 kr. + gebyr
Billetsalget starter i dag via vega.dk og Ticketmaster
Læs mere og køb billet til koncerten med Bohren & der Club of Gore.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 330 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager
Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955
Søren Gaden

Søren Gaden

Pressekontakt Kommunikationschef 20636412

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark