Pressemeddelelse -
Islandsk ustyrlighed og musikalsk ubestemmelighed med Mugison i Lille VEGA
VEGA
præsenterer
Islandsk ustyrlighed og musikalsk ubestemmelighed med Mugison i Lille VEGA
Den islandske sanger
Mugison indtager torsdag den 7. august Lille VEGA med sit band og hans sælsomme
musik, der befinder sig et ubestemmeligt sted mellem skønhed og larmende
galskab.
Øm skønhed og larmende galskab
Den islandske sanger Mugison er om nogen personifikationen af en genreudfordrende
musiker, der ikke er bleg for at lave afstikkere i alle mulige og umulige
retninger på sine album. Siden hans debut i 2003 har han formået at blande alt
lige fra beskidt lejerbålsblues, singer/songwriter-finheder, skramlet rock og
thrash metal-pastiche til electronica. Musikken lander et sted ubestemmeligt
sted mellem øm skønhed og larmende galskab.
Daft
Punk og Julio Iglesias
Når islændingen selv skal beskrive sin musik, er det med ordet
skizofrent og uddybningen af, at noget er corny som Julio Iglesias, der passer
til solskin og Pina Coladas. Andet lyder som Zeppelin-wannabe eller Daft Punk
hørt via en dårlig telefon forbindelse.
Alsidig
sanger
Siden Mugisons meget roste koncert på SPOT Festival i 2011, har
den alsidige sanger fået en kandidat fra det islandske kunstuniversitet,
turneret med kollegaerne i of Monsters and Men og startet sideprojektet
Drangar. Men der er også blevet tid til at arbejde på nyt solomateriale, som
man sandsynligvis kan nyde, når Mugison står på scenen med sit band i Lille
VEGA. Indtil da kan man nyde store Mugison hits som ”Murr Murr” og ”I Want You”.
Selvbygget
instrument
Sammen med sin lydtekniker har Mugison opfundet instrumentet
Mirstrumenti. Det udtænkt som løsningen på et let solo setup, hvor musikeren
ikke skulle rode med alt for mange ledninger og controllers. Et AXIS 64-keyboard med 192 knapper udgør
hovedelen af instrumentet, og det blev testet for første gang på Sonar Festivalen i Reykjavik
i februar sidste år.
Fakta om koncerten:
Mugison
(ISL)
Torsdag
den 7. august. kl. 21.00
Lille
VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris:
170 kr. + gebyr
Billetsalget starter senere i dag via VEGAs hjemmeside og billetnet.
Læs mere og køb billet til koncerten med Mugison
Related links
Emner
Kategorier
VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.