Gå til indhold
Jonathan Johansson vender tilbage til Danmark med spritnyt album i bagagen

Pressemeddelelse -

Jonathan Johansson vender tilbage til Danmark med spritnyt album i bagagen

VEGA og Beatbox Entertainment præsenterer
Jonathan Johansson vender tilbage til Danmark med spritnyt album i bagagen

Den svenske multiinstrumentalist, sanger og sangskriver Jonathan Johansson er tilbage med nyt album til marts samt en omfattende turné, der bringer den poplære kunstner forbi Lille VEGA d. 22. maj.

Den 30. januar udkom Jonathan Johanssons nye single, Alla Helveten, som er den anden single fra det nye album Lebensraum, som er planlagt til udgivelse den 18. marts. Allerede i oktober fik vi første smagsprøve på den nye udgivelse i form af nummeret ”Ny/Snö”, som ifølge Jonathan selv handler om, at han ”Slits i små gulliga köttstycken av samtiden”. På Alla Helveten får vi at høre hans skarpe skildringer af samfundet, og de relationer der findes heri, hvor han lever, og hvor han udfolder sin musik. Jonathan er en af de få popmusikere, der formår at lave popmusik, der forholder sig til samfundsdebatten samtidig med, at den trække folk til dansegulvene.

Samfundskritisk popmusik
Lebensraum beskæftiger sig med tankerne omkring bevægelsesfrihed, frihed generelt, men også nyfascisme – noget som Sverige og især Malmö, hvor Jonathan er født, kæmper med i disse år. Albummet handler også om et Europa i forfald, som prøver at lukke sine grænser. Men det er tydeligvis opvæksten i Malmö, med de samfundsmæssige konflikter, kærlighed og venskab, som udgør omdrejningspunktet for Lebensraum.

Popmusik der samler mennesker
Jonathan Johannson fik sit store gennembrud med pladen ”En Hand i Himlen”, som udkom tilbage i 2009. Pladen var både nomineret til den svenske Grammis og til svensk P3 Guld. Opfølgeren Klagomuren gav yderligere grammis-nommineringer, og begge albums blev ligeledes massive hits herhjemme i Danmark. Herudover stod Jonathan Johansson også bag musikken til teateropsætningen af Dracula, hvori han selv spillede hovedrollen. Sangen ”Den Brända Jorden” fra netop denne opsætning udkom i 2013 og blev hurtigt den mest streamede sang på Spotify i Sverige dette år.

Jonathan Johansson bliver hyldet for hans nyskabende lyd med hans ærlige og melankolske popmeldodier. De svenske tekster om store temaer, leveret i øjenhøjde så vi alle kan relatere hertil, har lykkedes med at tryllebinde både Sverige og Danmark. Vi glæder os til at byde Jonathan Johansson og publikum tilbage til VEGA den 22. maj.

Fakta om koncerten:
Jonathan Johansson (SE)
Fredag den 22. maj kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
180 kr. + gebyr
Forsalg via VEGAs hjemmeside og Billetlugen
Læs mere og køb billet til koncerten med Jonathan Johansson.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager
Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955
Søren Gaden

Søren Gaden

Pressekontakt Kommunikationschef 20636412

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark