Pressemeddelelse -
Jonathan Wilson fylder VEGA med vintage folkrock
VEGA og
Live Nation præsenterer
Jonathan Wilson fylder VEGA med vintage folkrock
Den amerikanske
folkrock-singer/songerwriter spiller koncert i Voxhall og VEGA den 19. august,
når han kommer til Danmark med sin meget roste retro-inspirerede folkrock.
Prominente
jamsessions i baghaven
Udover at kunne skrive anmelderrost
singer/songwriter, multi-intstrumentalist producer og guitarhelt på visitkortet, har
Jonathan Wilson også sørget for at opdatere den californiske ”Laurel Canyon
Sound”. Kvarteret i forstæderne til Los Angeles husede i 60’erne og 70’erne
legendariske kunstnere som Joni Mitchell, Frank Zappa og Jim Morrison. Mens
Wilson boede i området arrangerede han folkrock-jamsessions i hans baghave,
hvor Elvis Costello, David Crosby og Graham Nash var nogle af dem, der spillede
med i baghaven.
Vintage-inspiration
De to sidstnævnte har hjulpet Jonathan Wilson på
hans andet album, Fanfare, som følger op på den meget roste debut, Gentle
Spirit. En debut der fik Uncut Magasin til at udråbe Jonathan Wilson til
årets nye artist i 2011. De store superlativer blev også brugt i anmeldelserne
af Fanfare, som ifølge engelske The Guardian balancerer et sted mellem
Pink Floyds Dark Side of the Moon, John Lennons Mind Games og
Dennis Wilsons Pacific Ocean Blue.
Danske
roser
Herhjemme var Politikens Kim Skotte ligeledes
begejstret, og albummet fik følgende ord med på vejen: ”Fanfare’ er nemlig bare bedårende spirituel rockmusik med et loft så
højt, at det fortaber sig et sted oppe under den himmelblå himmel. Med ’Gentle
Spirit’ og nu ’Fanfare’ har Jonathan Wilson etableret sig som smuk ener i
tidens tåge”.
Bredt lydbillede
Der er
ikke blevet sparet på noget under de ni måneder lange indspilninger af Fanfare, hvor Jonathan Wilson legede med
både horn, klokker, tordentrommer, alt-saxofoner, orgeler og et Steinway-flygel.
Nyd det brede lydbillede på singlerne ”Love to Love ” samt ”Dear Friend”. Sangeren har i perioden mellem de to albums turneret
med Neil Young og Tom Petty samt spillet koncerter med Wilco og Tame Impala.
Så hvis vintage folkrock får dit hjerte til at tikke hurtigere, er Lille VEGA den 19. august stedet, du skal være.
Fakta
om koncerten:
Jonathan Wilson (US)
Tirsdag den 19. august. kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 180 kr. + gebyr
Billetsalget starter senere i dag VEGAs hjemmeside og billetnet.
Læs mere og køb billet til koncerten med Jonathan Wilson.
Related links
Emner
Kategorier
VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.