Gå til indhold
Julian Casablancas+The Voidz rocker løs i VEGA

Pressemeddelelse -

Julian Casablancas+The Voidz rocker løs i VEGA

VEGA og Live Nation præsenterer
Julian Casablancas+The Voidz rocker løs i VEGA
Tirsdag d. 16. december indtager Julian Casablancas+The Voidz Store VEGA med deres avantgarde-inspirerede rock fra deres nye album Tyranny.

Avantgard-rock fra The Strokes-forsangeren Julian Casablancas 
Gennem de sidste fire år har The Strokes-forsangeren Julian Casablancas+The Voidz arbejdet på at finde et fælles udtryk. Samarbejdet resulterede i september i bandets første album, Tyranny, udgivet på Julian Casablancas pladeselskab, Cult Records.

Herpå bliver sekstettens fælles kærlighed til beatdrevet, aggressiv avantgarde rockmusik understreget af moderne melodiharmonier, der gør udtrykket fængende og stærkt. Selv beskriver de sig som et punkband, der kan spille alle former for musik, og som lægger en stor portion stolthed i deres alsidighed.

Cd, lp og lighter
Bandet beskriver selv albummet som en blanding af jazz og punk med forbløffende melodiske passager. Sangen ”Human Sadness” blev offentliggjort som første single, og de 11 minutter kan opleves HER. De 12 sange udkom både på cd, lp, digitalt, som kassettebånd og som en lighter, hvor sangene var indlagt via et USB-stick.

Udover Julian Casablancas består bandet af Jeramy "Beardo" Gritter (guitar), Amir Yaghmai (guitar), Jacob "Jake" Bercovici (bas, guitar og synthesizers), Alex Carapetis (trommer og percussion) og Jeff Kite (keyboard).  De to sidstnævnte var også en del af Julian Casablancas første soloprojekt Sick Six’ livebands, hvor også den mellemste søster i Haim, Danielle Haim, har spillet guitar.

Stilikon for kollegaer
Sidst Julian Casablancas var i Danmark var det med hans solodebut Phrazes For The Young. Han er mest kendt som forsangeren i det cool New Yorker-band, The Strokes. Bandet er blevet udnævnt til det mest banebrydende band fra New York siden 70’erne. Han er kendetegnet ved sin super sprøde stemme og et look, som gør ham til stilikon for folk som Pete Doherty og Alex Turner (Arctic Monkeys). Og så er Danmark ikke et helt ukendt territorium for den amerikanske sanger, idet han er søn af Miss Danmark 1965, Jeanette Christiansen. 

Fakta om koncerten
Julian Casablancas+The Voidz (US)
Tirsdag den 16. december kl. 20
Store VEGA, Enghavevej 40, 1674 Kbh. V
270 kr. + gebyr
Forsalget starter fredag den 10. oktober via vega.dk og Billetnet. 
Læs mere og køb billet til koncerten med Julian Casablancas+The Voidz.



Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark