Gå til indhold
Kalinka! 20 år med hits og fest

Pressemeddelelse -

Kalinka! 20 år med hits og fest

VEGA præsenterer
Kalinka! 20 år med hits og fest

En af de mest konsistente og dynamiske duoer i nyere, dansk musik, Lina Rafn og Paw Lagermann, tager i 2017 på 20-års jubilæumsturné. Kom med til et hårdt pumpende og energisk show, når Infernal-karavanen ligger vejen forbi Store VEGA den 22. december.

Infernal har nøje planlagt et unikt show, sprængfyldt med power og pophits, der viser duoens lange musikalske rejse. De hylder de mange fans, der igennem årene trofast har stået foran scenen siden 1997, hvor det hele startede med numre som "Sorti de L’enfer" og "Kalinka". Gennem de sidste 20 år har Infernal udgivet op mod 30-hitsingler, så de kommer med et overflødighedshorn af velkendte, dansable hits.

Paw og Lina mødte allerede hinanden som teenagere og musikken blev hurtigt et vitalt omdrejningspunkt for de to venner, der har været et uadskilleligt makkerpar i to årtier. De fandt hinanden et sted mellem Herlev og Vanløse og har siden turnéret overalt fra Paris til Berlin. Grænserne blev brudt med de vildeste, mest flamboyante, outrerede og teatralske optrædener.

Infernal udgiver i de kommende uger to nye singler, der på hver sin måde fejrer Infernals flotte jubilæum. De to singler ”Weigtless” og ”Holding On” henter inspiration fra hvert årti Infernal har eksisteret.

Infernal har på det kommende album hentet inspiration fra en række udefrakommende musikere og producere. Duoen følte, at lyden var løbet fra dem og derfor begyndte de at deltage i sangskriver-camps med folk, der tidligere har arbejdet med navne som Rihanna og Sam Smith. De nye inputs har resulteret i en lyd, som er mere tropical house, end hvad vi ellers har hørt fra duoen.

Infernal udgav ved udgangen af 2016 singlen ”Hurricane”, der var duoens første i fire år. Den varslede Infernals genkomst på den scene, som de har betrådt med største selvsikkerhed i de sidste tyve år.

Fakta om koncerten

Infernal
Fredag den 22. december, 2017 kl 21.30
Store VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris 200 kr. + gebyr
Billetsalget starter i dag via vega.dk og Ticketmaster. 
Læs mere om og køb billet til koncerten med Infernal.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 330 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager
Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955
Søren Gaden

Søren Gaden

Pressekontakt Kommunikationschef 20636412

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark