Gå til indhold
​Kate Tempests beskidte fortællinger fra Sydøst-London slippes løs i VEGA

Pressemeddelelse -

​Kate Tempests beskidte fortællinger fra Sydøst-London slippes løs i VEGA

VEGA og Beatbox Entertainment præsenterer
Kate Tempests beskidte fortællinger fra Sydøst- London slippes løs i VEGA
Mandag d. 13. april folder den engelske rapper og poet Kate Tempest sit talent ud i Lille VEGA. Hendes nye konceptalbum udforsker livet i hendes barndomskvarter i Sydøst-London gennem tre karakterer. 

Hårdtslående fortællinger leveret af ung stjernepoet
Kate Tempest startede allerede som 16-årig ordlegen, der sidste år sikrede hendes album, Everybody Down, en Mercury Prize- nominering og strålende anmeldelser. Blandt andet hos musikmagasinet NME, der kalder hendes sange for en moderne London-fabel om kærlighed, tragedier og forløsning, der er lige så elegant struktureret som The Streets’ A Grand Don’t Come For Free.

Arbejdsom rapper, poet og forfatter
Udover at være en habil rapper har Kate Tempest de seneste 13 år også skrevet poesi-samlinger, bøger og teaterstykker. Hendes høje produktivitet gjorde det muligt at indspille Everybody Down på kun to uger sammen med producer Dan Carey (Bat For Lashes, Toy, Hot Chip). Albummets tolv sange fortæller historien om Becky, den generøse massør, hendes dominerende kæreste Pete samt hendes uheldige beundrer, Harry, - en ”high end” cokepusher, der dealer i bestyrelseslokaler fremfor bodegaer.

Fortællingen starter med ”Marshall Law”. Her møder Becky Harry på en fashionabel klub, hvor stereotype klubgængere står i kø for at fylde lokalet med varm luft. I ”Theme From Becky” skifter heltinden karriere og bliver sexarbejder, mens ”Stink” ændrer fortælleperspektivet og følger kæresten Petes del af historien.

Beskidt magi
Sydøst-Londons mursten dannede ramme om Kate Tempests opvækst og for karakterne for på albummet. Området er kendt for at være det første sted, hvor man hejste Jolly Roger-flaget (piratflaget) og som stedet, hvor den berømte poet Christopher Marlowe blev myrdet. Rapperen er trofast overfor sit barndomskvarters beskidte magi og hårde tone i hendes fortællinger.

Historien om de tre karakterer fik så meget kød på i løbet af indspilningsprocessen, at Kate Tempest siden hen arbejdede på debutromanen, The Bricks That Built The Houses, om trioen. Bogen udkommer i foråret 2015.

Fakta om koncerten:
Kate Tempest (UK)
Mandag 13. april kl. 20
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 Kbh. V
120 kr. + gebyr
Billetsalget starter torsdag d. 22. januar via VEGAs hjemmeside, Billetlugen og i FONA. 
Læs mere og køb billet til koncerten med Kate Tempest.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark