Gå til indhold
Kom til dommedagsfest med Thy Art is Murder

Pressemeddelelse -

Kom til dommedagsfest med Thy Art is Murder

VEGA og Live Nation præsenterer
Kom til dommedagsfest med Thy Art is Murder
Kom med, når det australske band Thy Art is Murder den 20. oktober suger Lille VEGA ind i deathcore-genrens mørke, kaotiske univers af bombastiske guitarer og lyriske dommedagsprofetier.

Thy Art is Murder kombinerer hastighed, vildskab og teknisk kunnen og leverer det ypperste inden for deathcore-genren. I 2015 udgav bandet deres seneste album Holy War ved siden af deres intense turné aktiviteter. Albummet røg ind på Billboards Top 200 efter blot en uge i salg og landede ligeledes på en syvende plads på den australske Aria Charts – den hidtil højeste rangering for et alternativ, ekstremt metal act.

Holy War er produceret af Will Putney (After The Burial, Northlane, Fit For An Autopsy). I hans hænder begejstrer Thy Art is Murder med deres forfriskende lyd og knusende tunge distortede guitarer.

Bandet blev dannet tilbage i 2006 i en forstad til Sydney af Brendan Van Ryn, Gary Markowski, Sean Delander, Josh King og Lee Stanton. Efter at have opbygget en solid fanbase i Sydney og omegn gik bandet i 2008 i studiet for at indspille debutep´en Infinity Death, som fik folk til at slå øjnene op. De teknisk komplicerede deathcore-perler med de blasfemiske, hårdtslående tekster skabte en intens hype omkring det mørke band.

I 2009 udkom deres debutalbum Adversary, som fik skubbet bandet ud over den nationale grænse og ind på de større scener i lande som England, Tyskland og USA.

I 2012 røg albummet Hate på gaden, som er et afkom af alt negativ energi omkring det moderne liv. Alt bliver spiddet på albummet, politik, religion, sociale og miljøbaserede problemer. Bandet er inspireret af bands som The Black Dahlia Murder, Canibal Corpse og Morbid Angel.

De perfektionerer hurtige, melodiske guitar soli, tunge, mørke breakdowns og intense rytmer, der bærer Thy Art is Murders musik ind i et univers af mørke, kaos og had.
Thy is Murder tager de hårdtslående bands After The Burial, Justice For The Damned og Oceano med som special guests.

Fakta om koncerten
Thy Art is Murder (AUS)
Fredag den 20. oktober kl. 19.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris 225 kr. + gebyr
Billetsalget starter mandag den 22. maj via vega.dk og Ticketmaster
Læs mere om og køb billet til koncerten med Thy Art is Murder.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 330 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager
Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955
Søren Gaden

Søren Gaden

Pressekontakt Kommunikationschef 20636412

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark