Gå til indhold
​Kom tilbage til den legefulde barndom med farverige BØRNS

Pressemeddelelse -

​Kom tilbage til den legefulde barndom med farverige BØRNS

VEGA og Live Nation præsenterer
Kom tilbage til den legefulde barndom med farverige BØRNS

Børns har med debutalbummet Dopamine sendt en stor dosis good vibes afsted. Med smukke vokalharmoiner, glam-inspirerede arrangementer og solskinsmættede beats er BØRNS klar til at starte festen i Lille VEGA den 18.november.

Garret Borns er måske bedre kendt under sit kunstnernavn BØRNS. Den amerikanske sangskriver fra Michigan udgav tilbage i 2014 sin debutep Candy og i 2015 udgav den fremadstormende musiker sit debutalbum Dopamine.

Borns startede sin karriere i New York og rykkede derefter til Los Angeles. I forbindelse med udgivelsen af debutalbummet, fik især nummeret ”Electric Love” opmærksomhed fra ingen andre end Taylor Swift, som kaldte singlen en ”instant classic”.

Garret Borns bor i et træhus lidt uden for Los Angeles og det har haft afgørende betydning for Borns musikalske udtryk. Efter at være flyttet fra New York, er han begyndt at skrive opmuntrende, dansable popsange. I LA kom han tilbage til de dage, hvor han som barn legede i træerne i sine forældres baghave, og det kommer til udtryk i arrangementerne. Det var i træhuset at BØRNS skrev debutep´en Candy, som kanaliserer sangskriverens sindstilstand over i sensuelle, varme popsange.

På debutalbummet har sangskriveren arbejdet sammen med to sværvægtere inden for musikbranchen. Emile Haynie, som har produceret Lana Del Reys Born To Run, og Kaynes samarbejdspartner Jeff Bhasker har været med til at producere albummet, som på forunderlig vis blander genrer som psych, pop, soul og glam.

Han har taget det danske ord BØRNS, fordi musikken får dit indre barn frem i dig. Selv nævner han i sin pressemeddelelse: It will rebirth you as your inner child and your primal lover."


Fakta om koncerten
BØRNS (US)
Lørdag den 18. november kl. 20.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris 215 kr. + gebyr
Billetsalget starter mandag den 31. juli via VEGA.dk og ticketmaster.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med cirka 330 koncerter årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.  

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager
Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955
Søren Gaden

Søren Gaden

Pressekontakt Kommunikationschef 20636412

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark