Gå til indhold
​Melodiøs rockudladninger fra Dead By April og Siamese

Pressemeddelelse -

​Melodiøs rockudladninger fra Dead By April og Siamese

VEGA præsenterer
Melodiøs rockudladninger fra Dead By April og Siamese

Den 18. september skruer Dead by April og Siamese op for den melodiske hardrock, når de to bands fylder Lille VEGA med progressive toner og imponerende vokaler.

Dead By April har med deres unikke miks af emo- og metalcore skabt en symbiose mellem de to genrer, som sjældent er hørt så veludført. Bandets sange manifesterer sig i den perfektionistiske overproduktion og gruppens kontrollerede spil.

Bandet fra Göteborg blev dannet i februar 2007 af Pontus Hjelm fra Cipher System og Jimmie Strimell, som tidligere var forsanger i bandet Nightrage.

I maj 2009 udgav de deres selvbetitlede debutalbum, og året efter headlinede bandet den norske festival Rock Mot Rus sammen med bands som Cyaneed, Turdus Musicius og Purified in Blood. Sidstnævnte tog de senere hen på en længere turné sammen med.

Den 5. april i år udgav bandet deres fjerde studiealbum Worlds Collide, der har høstet roser fra en række anmeldere. Om albummet skriver Soundscape Magazine bl.a.:

”Worlds Collide is perhaps Dead By April’s strongest album to date. Hopefully it won’t be too long until they’re back on UK shores for another tour – we’ll be down at the front again”.

Siamese
Københavnske Siamese spiller hård rock med progressive elementer. Bandet smed i starten af året deres tredje album Siamese på gaden. Bandet udgav i 2011 deres debutalbum, og året efter det anmelderroste Breathe:see:move.

På det nye album har kvintetten søgt nye steder hen i musikken. De har f.eks. samplet Kendrick Lamar og citeret Earl Sweatshirt. Bandet er optaget af, hvad der rører sig lige nu og her.
Igennem de elleve sange bliver lytteren præsenteret for en lyd, der blander hardrock, funk, R&B, og pop i et stort, vellykket miks. Sangene på albummet formår på mesterlig vis at favne alt fra den hårde rock til det bløde og fængende fra popmusikken.

Den karismatiske forsanger Mirza Radonjicaslaver melodierne og skriver teksterne, mens den primære komposition bliver arrangeret af guitarist og producer Andreas Krüger. Især Radonjicas teknisk glimrende, tenor vokal er et solidt omdrejningspunkt i Siamese musikalske univers.
Bloggen Heavymetal.dk skrev bl.a. om det nye album: ”Siamese imponerer mig mere, end noget dansk rock har gjort i rigtig lang tid”.

Fakta om koncerten
Dead by April (SWE) & Siamese (DK)
Mandag den 18. september kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris 150 kr. + gebyr
Billetsalget starter i dag via vega.dk og Ticketmaster
Læs mere om og køb billet til koncerten med Dead by April og Siamese

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 330 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager
Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955
Søren Gaden

Søren Gaden

Pressekontakt Kommunikationschef 20636412

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark