Gå til indhold
​Modern Baseballs indiepunk brager løs for første gang i VEGA

Pressemeddelelse -

​Modern Baseballs indiepunk brager løs for første gang i VEGA

VEGA præsenterer
Modern Baseballs indiepunk brager løs for første gang i VEGA
Lørdag den 4. februar sørger Mordern Baseball for et højt tempo og skarpe tekster, når de for første gang gæster Danmark med et show i Lille VEGA.

Den amerikanske kvartet Modern Baseball har siden 2012 banket deres lyttere igennem højenergiske indiepunk-sange. De to sangskrivere i bandet, Jacob Ewald og Brendan Lukens, fik hurtig publikum til at synge med på sange om, hvordan det kan være svært at snakke med piger og social usikkerhed. Nu spiller kvartetten for første gang i Danmark, når de indtager Lille VEGA.

Tunge emner
På bandets tredje album Holy Ghost tager de to mere alvorlige emner op efter Lukens sidste år blev diagnosticeret med bipolar depression og behandlet for alkoholisme, stofafhængighed og cutting. I minidokumentaren Tripping in the Dark åbnede bandet op omkring situationen. Sidenhen har Modern Baseball advokeret kraftigt for at afstigmatisere psykiske sygdomme og opfordret til, at man søger hjælp. 

Uopsættelig energi
Brendan Lukens har skrevet den sidste halvdel af albummets sange, der alle er kompakte og har en presserende energi over sig. Titlerne er fyldt med insider jokes og humoristiske krummer som ”Apple Cider, I Don’t Mind”, ”Breathing in Stereo” og ”Coding These to Lukens”.

På første halvdel af Holy Ghost fylder Jacob Ewalds sangene ud med en større ordstrøm end bandkammeraten, men stadig med samme uopsættelighed. ”Everyday” og ”Hiding” er nogle af Modern Baseballs mest komplekse sange til dato.

Fakta om koncerten:
Modern Baseball (US)
Lørdag den 4. februar kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 130 kr. + gebyr 
Billetsalget starter tirsdag d. 30. august via vega.dk og Ticketmaster. 
Læs mere om køb billet til koncerten med Modern Baseball

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 330 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark