Gå til indhold
Nick Mulvey bringer groovende og hypnotisk singer/songwriting til Ideal Bar

Pressemeddelelse -

Nick Mulvey bringer groovende og hypnotisk singer/songwriting til Ideal Bar

VEGA præsenterer
Nick Mulvey bringer groovende og hypnotisk singer/songwriting til Ideal Bar

Den 28. november præsenterer den roste engelske singer/songwriter Nick Mulvey sine groovende og hypnotiske sange i Ideal Bar. Han var tidligere medlem af det Mercury Prize-nominerede jazz-band Portico Quartet, var på BBC liste over Sound of 2014 og er nu aktuel med sin solodebut.

Som grundlæggende medlem af jazz-bandet Portico Quartet var Nick Mulvey i 2008 nomineret til en Mercury Prize, og efter han er i 2011 forlod bandet for at forfølge en solokarriere som singer/songwriter, har han været udvalgt til BBCs prestigiøse ”Sound of…”-liste tidligere i år.

Rost debutalbum udkom i maj
Efter udgivelsen af to ep’er, der begge var blevet positivt modtaget, udsendte Mulvey i starten af maj så sit første album under eget navn efter at have forladt Portico Quartet. Albummet, der bærer titlen First Mind, har fået flotte anmeldelser fra både store aviser og respekterede blogs, ikke mindst i hjemlandet.

Avisen The Telegraph gav topkarakteren5/5 og skrev i anmeldelsen:
His own songs have trance-like hooks, but also maintain momentum and evolve both musically and thematically. Like Paul Simon, he knocks out a lot of syllables, making conversational patterns of his lyrics.

Den engelske musikblog Line of Best Fit anmeldte albummet til 7,5/10 og gav det disse ord med på vejen: ”A total package of pop hooks, instrumental genius and gorgeous rhythms, Mulvey presents us with an intelligent record that demonstrates his passion for sounds outside of insular scenes.

Samlet set roses Nick Mulvey for at have skabt et album, der forener en lang række forskellige inspirationskilder igennem hans hypnotiserende og groovende spillestil, hvor flow og gentagelser er centrale virkemidler i sange, der er præget af originalitet og teknisk elegance.
Lyt fx til singlen ”Nitrous”.

Support for Lianne La Havas
Efter udgivelsen af hans første ep, The Fever To The Form EP, turnerede Nick Mulvey heftigt. Både på egen hånd, men også som support for andre. Anerkendte kunstnere som Lianne La Havas, Laura Marling og Laura Mvula havde nemlig allerede på det tidspunkt fået øjnene op for Nick Mulveys talenter.

Info om koncerten:
Nick Mulvey (UK)
Fredag den 28. november kl. 20
Ideal Bar, Enghavevej 40, 1674 Kbh. V
80 kr. + gebyr
Forsalget starter fredag den 5. september kl. 10 via VEGAs hjemmeside og Billetnet.
Læs mere og køb billet til koncerten med Nick Mulvey i Ideal Bar.


Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager
Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955
Søren Gaden

Søren Gaden

Pressekontakt Kommunikationschef 20636412

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark