Gå til indhold
Oplev morgendagens stjerner i VEGA for en hund

Pressemeddelelse -

Oplev morgendagens stjerner i VEGA for en hund

Roskilde Festival, Music Export Denmark og VEGA præsenterer

Oplev morgendagens stjerner i VEGA for en hund

Mont Oliver, Blaue Blume, Communions og The Awesome Welles: Musikbranchen spår dem en lys fremtid. Roskilde Festivalen har booket dem til sommerens program. Men de fire Roskilde Rising bands kan også tjekkes ud i VEGA lørdag den 12. april for kun 100 kr.

Meget har i denne uge handlet om Roskilde Festival, som i dag torsdag den 2. april har offentliggjort deres fulde musikprogram for sommeren 2014. Festivalen ligger meget fokus på både at præsentere de store kunstnere, men også give små upcoming bands en platform og har til formålet skabt konceptet Roskilde Rising, som er til for at præsentere og hjælpe mindre bands frem, der bliver spået en stor musikalsk fremtid.

Rækker pengepungen ikke til en Roskilde-billet, men kunne man godt tænke sig at tjekke de nye stjerner ud, så skal man ikke fortvivle. Roskilde Festival byder i samarbejde med Music Export Denmark og VEGA nemlig indenfor til en koncertaften med de fire Roskilde Rising artister, Mont Oliver, Blaue Blume, Communions og The Awesome Welles. Og så koster det kun 100 kr. + gebyr.

Urbant mix i mol og #1 på Det Elektriske Barometer
Den urbane hiphop-trio, Mont Oliver, får hovederne til at nikke og hjerterne til at banke med en stærk soul-vokal, hiphopbeats og synthesizers stemt i mol. Lyt til nummeret "Give Me Nothing", som virkelig får en til at leve sig ind i sangens rytmer.

Med sin højtidelige og følsomme falsetrock tager Blaue Blume udgangspunkt i organisk og 70’er-agtig rock og blomstrer op ad mange forskellige grene. Deres single "Lost Sons of Boys", som blev udgivet i februar, har været nummer et på Det Elektriske Barometer fire uger i træk. 

Melodisk rock med bid og sange uden dikkedarer
De er udspyet af samme nihilistiske punkscene, der har givet os Iceage og Lower. Modsat deres våbenbrødre spiller Communions ganske tilgængelig melodi-rock, men der er stadig masser af ridser og råt bid at spore i de grumsede produktioner på debut-ep’en Cobblestones. Lyt til Communions HER

The Awesome Welles er rå, alternativ rock, der griber fat om livets rod. Simple sange uden dikkedarer, men med tyngde og mindeværdige hooks, der nemt kunne erobre et publikum, som lige nu stiller sin sult efter mørk rock hos eksempelvis Interpol og The National. Rockbandets debutsingle "Undertaker" blev af Gaffa valgt som ugens sang i februar måned. 


Fakta om koncerten:
Roskilde Rising med Mont Oliver, Blaue Blume, Communions og The Awesome Welles
Lørdag den 12. april 2014 kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
100 kr. + gebyr
Forsalg via VEGAs hjemmeside og Billetnet.
Læs mere om koncerten med Mont Oliver, Blaue Blume, Communions og The Awesome Welles



Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager
Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955
Søren Gaden

Søren Gaden

Pressekontakt Kommunikationschef 20636412

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark