Gå til indhold
Postrock-veteranerne i Tortoise vender tilbage til VEGA efter syv år

Pressemeddelelse -

Postrock-veteranerne i Tortoise vender tilbage til VEGA efter syv år

VEGA præsenterer
Postrock-veteranerne i Tortoise vender tilbage til VEGA
De genre-nedbrydende instrumental-rockere vender tilbage til VEGA efter syv år. Oplev Chicago-bandets potente og sofistikerede univers i Lille VEGA d. 7. februar. Denne gang med et nyt og længe ventet album i bagagen.

Tortoise har gennem de sidste 25 år skabt musik, som har nedbrudt samtlige konventioner indenfor rock, jazz og eksperimenterende musik og afvist samtlige forsøg på kategorisering. Ironisk nok har bandet være genre-definerende på et væld af fronter, og mange vil mene, at bandet, sammen med Slint, Trans AM og Isotope 217, skabte termen ”postrock” og banede vejen for kunstnere som Mogwai, Do Make Say Think og Godspeed You! Black Emperor.

Tortoise har aldrig lagt sig fast på en bestemt lyd, og bandets nærmest stædige tilgang til kompositioner og udtryk har gjort, at gruppen konsekvent har været et skridt foran alle andre, der beskæftiger sig med eksperimenterende instrumental-rock, jazz og electronica. Over seks og nu snart syv albums har bandet formået at bidrage med noget helt nyt hver gang, de har delt deres univers med musikelskere verden over.

Dette skyldes ikke mindst et særegent og ekstremt intuitivt samspil og nærvær gruppens medlemmer imellem. En musikalsk samhørighed og forståelse som kun 25 års eksperimentering og improvisation kan afføde.

Nyt album på Thrill Jockey til januar
Til januar ser et nyt album dagens lys, og det er det første fra Tortoise i næsten 7 år. Ifølge bandet selv har de på The Catastrophist formået at lave lyde og skabe et udtryk, som ikke findes andre steder i tidens musikalske landskab. Det er musik der i en tidsalder, hvor vores hjerner konstant bliver bombarderet med distraktioner og indtryk, minder os om, at der stadig er noget et eller andet sted derude, som er meget større, end vi kan fatte. Det eneste man skal gøre er at lytte.

Når Tortoise spiller live, er det en nærmest transcenderende oplevelse, hvor alle sanser stimuleres. Bandet stiller ofte op med uforudsigelige instrumenteringer, som både visuelt og lydmæssigt kaster lytteren ud på en udfordrende, men smuk kunstnerisk rejse. Vi glæder os til at præsentere og opleve Tortoise i VEGA den 7. februar 2016.

Fakta om koncerten
Søndag den 7. februar 2016 kl. 20.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 Kbh. V
175 kr. + gebyr
Forsalget starter tirsdag den 6. oktober kl. 11.00
Læs mere og køb billet til koncerten med Tortoise i Lille VEGA.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager
Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955
Søren Gaden

Søren Gaden

Pressekontakt Kommunikationschef 20636412

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark