Gå til indhold
Rapperen Sage Francis slynger om sig med selvironi og kritiske samfundskommentarer i Lille VEGA

Pressemeddelelse -

Rapperen Sage Francis slynger om sig med selvironi og kritiske samfundskommentarer i Lille VEGA

VEGA og Live Nation præsenterer 
Rapperen Sage Francis slynger om sig med selvironi og kritiske samfundskommentarer i Lille VEGA
Nyd rapperen og samfundskritikeren Sage Francis, når han hudfletter det amerikanske samfund og hans eget liv i sarkastiske vendinger i Lille VEGA onsdag den 5. november.

Tour de force i samfundskritik
I juni udkommer rapper og spoken word-poeten Sage Francis’ længeventede album, Copper Gone, der har været fire år undervejs. Efter hans verdensturné med det seneste album Li(f)e, meldte Francis ud, at han var klar til at trække sig tilbage fra turnélivet. Det betød dog ikke, at rapperen holdt op med at lave musik, og VEGA har nu glæden af at lægge gulv til endnu en tour de force gennem politiske og samfundskritiske tekster.

Giftige punchlines
Foruden de giftige punchlines excellerer Francis også i sarkasme, selvironi samt lysten til at udfordre hiphop-genren. Den kombination gør hans liveshows til en speciel oplevelse. Soundvenue gav hans koncert i Lille VEGA i 2010 fem ud af seks stjerner og følgende ord med på vejen.
”..Sage Francis formåede samtidig at give min ledsagerske blanke øjne med den uforlignelige ‘Sea Lion’ og den betagende ‘The Best of Times’. Fantastisk underholdning – og stop så med at erklære hiphop død!”

Kurt Vonnegut inspiration
Copper Gone arbejder Francis sammen med gamle kendinge som Buck 65, Alias, Cecil Otter og Reanimator. Via Soundcloud kan man høre første single fra albummet, ”Vonnegut Busy”, der ifølge Francis giver et godt indtryk af stemningen på det kommende plade. Alt fra socioøkonomiske emner og personlig politik bliver serveret under overskriften ”Når det virker som om, du er på vej gennem helvede, så fortsæt”. Overskriften refererer til den satiriske forfatter Kurt Vonnegut, som også citeres i sangen. ”Af alle ord fra mus og mænd, er de tristeste, ’det kunne have været’ ”.

Spoken word-scenen har været en del af Sage Francis’ karriere helt fra begyndelsen, hvor han vandt flere store slams i USA. Ved årtusindskiftet sikrede hans ordguirlander og stilsikre levering sejren til det års mc-battle under Scribble Jam (hiphoppens udgave af Woodstock). Det efterfølgende år, 2001, opnåede rapperen stor popularitet med hans kritiske sang ”Makeshift Patriot”, der kritiserer de amerikanske mediers dækning af begivenhederne den 11. september.

Fakta om koncerten:
Sage Francis (US)
Onsdag den 5. november. kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 150 kr. + gebyr
Billetsalget starter senere tirsdag den 8. april via VEGAs hjemmeside og billetnet. 
Læs mere og køb billet til koncerten med Sage Francis.


Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager
Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955
Søren Gaden

Søren Gaden

Pressekontakt Kommunikationschef 20636412

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark