Gå til indhold
Sådan har du aldrig hørt Scarlet Pleasure før!

Pressemeddelelse -

Sådan har du aldrig hørt Scarlet Pleasure før!

VEGA præsenterer:
Sådan har du aldrig hørt Scarlet Pleasure før!
Lørdag den 18. november er der catchy R&B med hints af soul på programmet i Store VEGA, hvor Scarlet Pleasure præsenterer deres nye sange.

I efteråret kunne du på DR3 følge hittrioen i dokumentarserien Vi Er Scarlet Pleasure. Den gav et personligt tilbageblik på bandets helt store gennembrud i 2016. Nu er de endelig tilbage med nyt materiale og den første single i mere end et år. 

Selvom sangen hedder “Deja-vu”, er der langt fra tale om noget, du har oplevet eller hørt før fra den hyper-produktive og ambitiøse, danske trio. “Deja-vu” byder nemlig på et Scarlet Pleasure, der har taget den helt til kanten, sprunget ud i det blå og endnu engang fornyet og udfordret deres lyd og stil.

Som band har vi opbygget en fælles DNA og måde at gøre tingene på. Men som musikere og sangskrivere er det også vigtigt for os at søge ud af vores comfort-zone for at flytte på os selv, men også på lytterne,” fortæller bassist Alexander Malone.

Trommeslager, Joachim Dencker, uddyber: ”I Scarlet Pleasure har vi leget på kryds og tværs af flere årtiers popmusik og genrer, og vores mål er at lave noget, der står alene – hver gang! Vi er unge, og ungdommen gider ikke opleve noget, som de allerede har oplevet før. Derfor skrev vi ”Deja-vu”.

På de danske radiostationer har Scarlet Pleasure gennem de seneste tre år markeret sig som en absolut lytterfavorit og et af de allerstørste, nye danske navne. Sangene ”HEAT” og ”Casual” gjorde begge deres indtog på årslisterne i 2015 og 2016.

Hits som ”Windy” og ”Under The Palm Trees” har gået deres sejrsgang på musiktjenesterne med op mod 30 millioner streams. Det anmelderroste debutalbum, Youth Is Wasted On The Young førte til bandets hidtil største sommerturné og en ligeledes anmelderroste koncert på Roskilde Festivals Orange Scene.

Fakta om koncerten
Scarlet Pleasure (DK)
Lørdag d. 18. november 2017 kl. 20.00
Store VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris 225 kr. + gebyr
Billetsalget starter i dag via vega.dk og Ticketmaster.  
Læs mere og køb billet til koncerten med Scarlet Pleasure.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 330 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark