Gå til indhold
Skælvende mørk electro-melankoli med Sohn i VEGA

Pressemeddelelse -

Skælvende mørk electro-melankoli med Sohn i VEGA

VEGA og STRØM Festival præsenterer 
Skælvende mørk electro-melankoli med Sohn i VEGA
Mørke og melankoli kommer til at skælve mellem væggene, når engelske Sohns opklippede r&b-vokal fylder Store VEGA torsdag den 14. august. Med sig har briten sit roste debutalbum Tremors.

Kølig melankoli
Hvis du endnu ikke har stiftet bekendtskab med den populære sanger og producer Sohn, giver coveret på hans debutalbum et godt indtryk af musikken.  Midt i et øde og sneklædt landsskab bevæger en mand sig ad en jordvej mod en stor søjle af damp. Og som på billedet er melankolien allestedsnærværende i Sohns kompositioner, hvor de kolde synthflader indtager en markant plads i lydbilledet.Det samlede billede tøer en smule ved små varmepust fra en soulet bund samt britens inderlige, men opklippede r&b-vokal. Sohns blanding af electronica, soul og r&b har fået flere musikmedier til at sammenligne ham med landsmanden James Blake og Banks, som Sohn også har produceret for. Lana Del Rey og Rhye har også nydt godt af Sohns intense remixes.

Gode og dårlige efterskælv
Debuten Tremors udkom i april måned som en længeventet opfølger til bl.a. ”Bloodflows” og ”Lessons”, der siden 2012 har været tilgængelige på Sohns Soundcloud. Albummets titel hentyder til den påvirkning, efterskælv fra fortidens traumer og successer fortsat har i en persons liv. Gennem albummets 11 numre fornemmer man en inspiration fra nattens mørke og dens hæmninger. Tremors er også udelukkende indspillet om natten i Wien, hvor Sohn bor. Både byens rullende bjerglandskaber og pumpende natteliv har fungeret som inspiration for musikeren. 

Listen over de magasiner og medier der mener, at Sohn kommer til at præge 2014 er alen lang og inkluderer bl.a. Hypemachine, iTunes, Spotify, Billboard og danske Soundvenue. I samme magasin fortalte Sohn desuden, at hans koncert på Roskilde Festival i 2013 var hans bedste indtil da. Koncerten fik også fine ord med på vejen af diverse anmeldere, og det samme gjorde hans optræden under dette års Frost Festival, så der er god grund til at lade sig omslutte af britens mørke melankoli i Store VEGA den 14. august.

Fakta om koncerten:
Sohn (UK)
Torsdag den 14. august. kl. 21
Store VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 180 kr. + gebyr
Billetsalget starter senere i dag vi VEGAs hjemmeside og billetnet
Læs mere og køb billet til koncerten med Sohn


Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark