Pressemeddelelse -
Sondre Lerche og de farverige musikalske penselstrøg
VEGA præsenterer
Sondre Lerche og de farverige musikalske penselstrøg
Multiinstrumentalisten fra Bergen har udgivet syv studiealbums, spillet i Letterman og figureret på norske frimærker. Den 22.maj kan du opleve den produktive popsnedker, når han spiller sine eksperimenterende kærlighedssange i Lille VEGA.
Sondre Lerche udgiver til foråret sit ottende studiealbum, som har fået titlen Pleasure, og har i den forbindelse smidt de optimististiske og solskinsmættede sange ”I´m Always Watching You” og ”Soft Feelings” på gaden. Sidstnævnte er en uptempo popsang med uventede lagdelte omkvæd og croonede parafraser. I videoen dertil følger beskueren en mand i identitettskrise, der strejfer planløst rundt i Los Angeles gader.
Den norske sanger og sangskriver Sondre Lerche har siden sit debutalbum Faces Down fra 2001 opnået både national samt international anerkendelse. Med debuten høstede Lerche, i en alder af blot 16, et utal af priser bl.a. Spellemannprisen for bedste nye navn i hjemlandet og albummet endte på Rolling Stones top 50-liste over bedste debutudgivelser.
Den svære toer Two Way Monolgue gjorde kunsten efter og viste på mesterlig vis, hvor dygtig og alsidig en komponist Sondre Lerche i sandhed er.
En opvækst med klassisk musik og brasilianske sambarytmer.
Lerche blev flasket op med musik i barndomshjemmet i Bergen. I en alder af otte år fik han sin første guitar og begyndte at udforske genrer som bossa nova og klassisk musik. Det er denne udforskning, han har kanaliseret over i sine popsange, som ofte består af komplekse melodier, skæve arrangementer og eksotiske rytmer.
Han har turneret overalt i verden både som soloartist og med band samt været support for en række musikalske mastodonter såsom Air, Stereolab og Elvis Costello. Efter at have udgivet en jazzplade, lavet musik til film og lavet rockalbummet Phantom Punch, var det tid for Lerche til igen at udforske popsangens konventionelle udgangspunkt. Det blev til albummet, Heatbeat Radio, som er et smukt potpourri af akustiske guitarer, grandiose strygere og elementer fra jazz, garage rock, folk og psych. Den amerikanske musikjournalist Mikael Wood skrev i The L.A. Times:
"No matter what genre he’s working in — fuzzy garage rock, breezy vocal jazz, acoustic folk-pop — this young Norwegian singer-songwriter crafts catchier choruses than many musicians who’ve been working twice as long as he has.”
Fakta om koncerten
Sondre Lerche (NO)
Mandag den 22. maj, 2017 kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris 160 kr. + gebyr
Læs mere og billet til koncerten med Sondre Lerche
Related links
Emner
Kategorier
VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 330 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.