Gå til indhold
Sprøde beats og funky vibes fylder weekendens fester i VEGA Klub

Pressemeddelelse -

Sprøde beats og funky vibes fylder weekendens fester i VEGA Klub

VEGA Klub præsenterer
Sprøde beats og funky vibes fylder weekendens fester i VEGA Klub
Weekenden i VEGA Klub står i hiphoppens tegn. Maté Maté indtager fredag Ideal Bar for anden gang og fylder dansegulvet med funky hiphop-tunes fra bl.a. to danske live acts. Lørdag er VEGA Klubs faste hiphop-aften, Dedikeret, tilbage, og bag dj-pulten er bl.a. Nick Coldhands og Rob Love klar til at gentage successen fra sidst.

Fredag – Maté Maté: #SELVGJORT
På fredag er det anden gang, at #SELVGJORT løber af stablen i VEGA Klub. Sidste gang gik dansegulvet amok, og denne gang har #SELVGJORT og Maté Maté-crewet inviteret det altid funky musikkollektiv Lagoon Digital på besøg i Ideal Bar. Aftenen byder bl.a. på to live acts fra det danske hiphopmiljø og en popcorn-maskine!

I Ideal Bar kan man møde kollektivets hiphopgruppe NATKAT, der består af Aske The Floppykat, Frej Le Funk og DJ Sump, der tilsammen leverer klassiske tunes om dagligdagens hiphopliv.

Udover at medbringe flere gode navne fra Lagoons eget studie har kollektivet også inviteret kammeraterne Cav & Sim med. Et nyt navn på den danske hiphopscene, der med en god del griner har fået stablet nogle stabile numre op.

Lørdag – Dedikeret // Scratch & Lak
VEGA Klubs hiphop-klub er tilbage i Ideal Bar. Danmarksmester i mix KCL har endnu engang samlet et stærkt line-up til aftenen. Dedikeret er VEGA Klubs faste hiphop-aften, hvor resident dj's KCL og Tia Turntables styrer slagets gang. Sidste gang VEGA Klub lagde hus til Dedikeret, var Ideal Bar pakket med en begejstret hiphop-crowd.

Denne gang dykkes der bl.a. lidt ned i west coast-rappen med dj Nick Coldhands, som er en respekteret dj og producer på den danske hiphop-scene og blandt andet har produceret for Eazy E, Rakim og Da Lench Mob. Nick Coldhands er tidligere kendt fra sine dage som producer for Den Gale Pose.

Derudover får Dedikeret besøg af en af Sveriges sødeste og mest aktive dj’s, Rob Love, der i mange år har kørt House of hiphop i Malmø og altid spiller hiphop med de bedste vibes, soul og funk!

Fakta om weekenden i VEGA Klub:


VEGA Klub & Maté Maté
Fredag den 20. november 2015 kl. 23.00
Ideal Bar, Enghavevej 40, 1674 Kbh. V
Gratis entre
Læs mere om arrangementet

VEGA Klub: Dedikeret // Scratch & Lak
Lørdag den 21. november 2015 kl. 23.00
Ideal Bar, Enghavevej 40, 1674 Kbh. V
Entré: 30 kr.
Læs mere om arrangementet

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager
Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955
Søren Gaden

Søren Gaden

Pressekontakt Kommunikationschef 20636412

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark