Gå til indhold
Stærke melodier og rumsterende guitar-feedback fra respekteret americana-sangerinde

Pressemeddelelse -

Stærke melodier og rumsterende guitar-feedback fra respekteret americana-sangerinde

VEGA præsenterer
Stærke melodier og rumsterende guitar-feedback fra respekteret americana-sangerinde
Jolie Holland er en Texas-født americana-sangerinde, der har fans blandt anerkendte kunstnere fra flere forskellige genrer. Den 26. september tager hun sit nye, lovpriste album, Wine Dark Sea, med i Lille VEGA til en nærværende koncert.

Ros fra prominente musikere
Både rockmusikeren Tom Waits og rapperen Sage Francis er store fans af Jolie Holland. Waits nominerede hende til Shortlist Music Prize, mens Francis har udtalt, at Hollands album, Escondida, var det album, han havde lyttet mest til i 2005. Holland har faktisk samarbejdet med netop Francis på to numre, på hans album Human the Death Dance fra 2007.

Stjerneregn over nyt album
Jolie Holland var et af ​​de stiftende medlemmer af det eksperimenterende canadiske folk-band The Be Good Tanyas, men valgte at forlade bandet for at fokusere på solokarrieren, som hun indledte med debutalbummet Catalpa (2003).

Den 19. maj 2014 udgav hun sit seneste album, Wine Dark Sea, der har høstet rosende gloser og en sand stjerneregn fra anmelderne. GAFFA giver fem flotte stjerner og skriver, at “Wine Dark Sea er ren opvisning i skæv og støvet americana fra start til slut med Jolie Holland, der viser, hvor skabet skal stå.

Allmusic.com giver hele 4,5 stjerner ud af 5 og forklarer; ”Holland not only delivers her most intuitively crafted and realized collection to date, but she expands the boundaries and possibilities for American roots music in the process”. Lyt eksempelvis til den groovy “Waiting For The Sun”.

Der er derfor rigeligt at glæde sig til, når den international stjerne lægger vejen forbi Lille VEGA med stærke melodier, en nærværende vokal og rumsterende guitar-feedback.

Fakta om koncerten:
Jolie Holland (US)
Fredag den 26. september kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 140 kr. + gebyr 
Billetsalget starter tirsdag den 24. juni via VEGAs hjemmeside og Billetnet.
Læs mere og køb billet til koncerten med Jolie Holland i Lille VEGA.



Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager
Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955
Søren Gaden

Søren Gaden

Pressekontakt Kommunikationschef 20636412

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark