Gå til indhold
Pressebillede - Dylan LeBlanc
Pressebillede - Dylan LeBlanc

Pressemeddelelse -

Stjernestøbt stemme og autentisk folk-lyd vinder kampen mod misbrug og modløshed

Stjernestøbt stemme og autentisk folk-lyd vinder kampen mod misbrug og modløshed
Det amerikanske vidunderbarn Dylan LeBlanc omslutter Lille VEGA med sin sjælfulde stemme og autentiske americana-lyd d. 27. august.

Den amerikanske singer/songwriter og vidunderdreng Dylan LeBlanc spiller røgfyldt, folksy americana bestøvet med afdæmpet country. Stemmen er sjælfuld og bluesagtig, mens guitaren genlyder af musikalsk indsigt.

Den unge sangskriver forfatter glitrende, fængslende sange, som har vækket opmærksomhed fra koryfæer som Lucinda Williams og Bruce Springsteen. Hans hjemsøgende vokal har en nyligt skærpet kant, finpudset af en tiltagende modenhed og nyfunden disciplin.

Han slog stort i gennem allerede som 20-årig med debuten Paupers Field, en udgivelse, der blev kronet af gæstevokal fra countrylegenden Emmylou Harris. Det var uden tvivl den mest interessante debut fra en ung, ensom amerikansk mand siden Ryan Adams’ klassiker Heartbreaker. Talentet er den ultimative kombination af arv og miljø, da LeBlanc er opvokset med en far, som arbejdede som sessionmusiker i det legendariske Muscle Shoals-studie.

Opfølgeren Cast The Same Old Shadow blev udgivet til lignende anmelderros, og konsoliderede at First Aid Kit-generationen har fået sin egen Townes Van Zandt, som kritikerne navngav ’den nye Neil Young’. Overvældet af karrieretogets fart endte LeBlanc med at drukne sig selv i et hav af sprut og mistillid til egne evner. Udmattet og medtaget af det vilde liv tog den 23-årige musiker hjem til Muscle Shoals, Alabama, for at skrive et nyt liv til sig selv. Det medførte det tredje album Cautionary Tales, som blev til i mellem øjeblikke af klarhed og enkelte tilbagefald.

Sangeren vil være den første til selv at indrømme, at han i sin tid ikke var klar til de store scener, som endte med at vælte ham. Men i dag har LeBlanc rekalibreret sit livskompas, og der er ingen tvivl om, at han er skabt til at lave musik og spille for sit publikum.

Fakta om koncerten:
Dylan LeBlanc (US)
Mandag d. 27. august kl. 20.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 160 kr. + gebyr
Billetsalget starter i dag via vega.dk og Ticketmaster
Læs mere og køb billet til koncerten med Dylan LeBlanc

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med cirka 330 koncerter årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.  

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager
Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955
Søren Gaden

Søren Gaden

Pressekontakt Kommunikationschef 20636412

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark