Gå til indhold
Storladenhed og musikalsk spændvidde fra postrock-pionererne i Mogwai

Pressemeddelelse -

Storladenhed og musikalsk spændvidde fra postrock-pionererne i Mogwai

VEGA præsenterer
Storladenhed og musikalsk spændvidde fra postrock-pionererne i Mogwai
Det skotske, postrock-orkester Mogwai har siden 1991 spillet deres storladne musik, som på mesterlig vis skaber stemninger, der rammer hele følelsesregistret. Den 13. oktober bliver Store VEGA pakket ind i atmosfæriske rumklange og støjende guitarer.

Gennem årene er det blevet til otte studiealbums, et livealbum og en række opsamlinger og soundtracks. Diskografien er lang når det kommer til Mogwais melodiske, nærværende og bevægende postrock-udladninger. I over 21 år har det skotske kollektiv beriget fans med lydlandskaber af vibrerende skønhed og melankolsk voldsomhed.

Bandet udgav i 2016 soundtracket til Leonardo DiCaprios dokumentar Before The Flood i samarbejde med Trent Reznor, Atticus Ross og den argentinske komponist Gustavo Santaolalla.

Til Mark Cousins BBC-dokumentar Atomic: Living in Dread and Promise leverede Mogwai igen smukke, støjende toner. Soundtracket blev udgivet i april 2016 og nåede top 20 på den engelske hitliste. Mens de turnerede med Atomic, formåede bandet at skrive og indspille deres niende studiealbum, som udkommer i løbet af 2017.

Mogwai har gennem hele deres karriere haft en skarp og distinkt vinkel på deres samtid, og de vælger altid projekter ud fra overvejelser, der stikker dybere endt blot at lave noget nyt. Hvad enten det er musik til en film om den franske fodboldspiller Zinedine Zidane eller atombomberne over Hiroshima og Nagazaki.

Legesyge legender
Det hele startede i 1991, da Stuart Braithwaite og Dominic Aitchison mødte hinanden til en koncert i Glasgow. Kvartetten blev dannet, hvorefter de begyndte at øve intensivt i Braithwaites dagligstue og endte med at blive en af de mest omtalte grupper fra den potente, britiske undergrund.

Kvartetten har, lige siden de slog den rungede elektriske guitar an, formået at skabe deres helt egen karakteristiske lyd, der har en imponerende musikalsk spændvidde. Mogwai har konstant skubbet til deres lyd ved at benytte sig af nye teknologier og instrumentering og de varierer kontinuerligt deres setliste og afprøver nyt materiale på deres lange verdensturneer.

Braithwaite fortæller:
"Looking at what's happened with some other bands it's hard to get people interested in what you're doing now once you've made a big deal about going back to something from ten or 20 years ago."

Fakta om koncerten
Mogwai (SCO)
Fredag den 13. oktober, 2017 kl. 20.00
Store VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris 220 kr. + gebyr
Billetsalg starter i dag via VEGA.dk og Ticketmaster
Læs mere og køb billet til koncerten med Mogwai.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 330 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager
Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955
Søren Gaden

Søren Gaden

Pressekontakt Kommunikationschef 20636412

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark