Gå til indhold
Sveddryppende mosh pit, ja tak! Kvelertak er tilbage i VEGA

Pressemeddelelse -

Sveddryppende mosh pit, ja tak! Kvelertak er tilbage i VEGA

VEGA præsenterer:
Sveddryppende mosh pit, ja tak! Kvelertak er tilbage i VEGA
Kvelertak vender tilbage til VEGA med deres hæsblæsende liveshow. Det norske frontalangreb sker den 3. maj, når bandet sparker et sveddrivende og vellykket genre-mashup ud over Lille VEGAs scenekant.

De seks nordmænd har høstet meget ros lige siden deres selvbetitlede debutplade i 2010 og serverer iørefaldende riffs, ekstrem lyd og en vokal på ægte Stavanger-norsk. Deres unikke sammensmeltning af rock, hardcore punk og black metal har skrevet sig i bevidstheden hos mange og har bidraget til at nedbryde de definitoriske rammer for black metal.

Da Kvelertak ramte Roskilde Festival sidste år, var det en tordnende magtdemonstration, som fik GAFFA til at uddele fem stjerner og skrive: “I min klump af mennesker på balkonen var der ikke andet end total overgivelse til den imponerende fest, som Kvelertak sparkede i gang.”

Det er ikke kun bandets liveshow, der imponerer. Heavymetal.dk belønnede det seneste album, Nattesferd, med næsten fuld plade, og kaldte det for festlig galskab. Kvelertak har på Nattesfjerd lavet et fedt og festligt album med høj kunstnerisk integritet.”

Det norske band har eksisteret siden 2007, og deres tekster er skrevet på deres modersmål. Med sange som ”Mjød”, ”Blodtørst” og ”Ulvetid” er det tydeligt, at Kvelertak har fundet inspiration i nordisk mytologi.

Fakta om koncerten:
Kvelertak (NO)
Torsdag d. 3. maj kl. 20.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris 220 kr. + gebyr
Billetsalget starter i dag via vega.dk og Ticketmaster.dk
Læs mere og køb billet til koncerten med Kvelertak.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med cirka 330 koncerter årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.  

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager
Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955
Søren Gaden

Søren Gaden

Pressekontakt Kommunikationschef 20636412

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark