Gå til indhold
Sydstats rock’n’roll fra anmelderdarlingen Benjamin Booker i VEGA

Pressemeddelelse -

Sydstats rock’n’roll fra anmelderdarlingen Benjamin Booker i VEGA

VEGA og Beatbox Entertainment præsenterer
Sydstats rock’n’roll fra anmelderdarlingen Benjamin Booker i VEGA
Onsdag d. 4. marts er der old school rock’n’roll på programmet, når den anmelderroste debutant Benjamin Booker folder sig ud på Lille VEGAs scene. 

Jack Whites nye old school rock’n’roll-yndling
Den amerikanske singer/songwriter Benjamin Booker har med sin guitar, grovkornede stemme og old school sydstats rock’n’roll besnæret nærmest enhver amerikansk og engelsk musikanmelder.

Hans selvbetitlede debutalbum blev af den prominente BBC-radiovært Zane Lowe kaldt for ”rock’n’roll udført på den rigtige måde”. Rolling Stone Magazine har albummet på deres årets bedste-liste, og iTunes har ham på deres ”One to Watch Artist”-liste. Engelske The Guardian mener, at ”The Black Keys og Jack White skal kigge sig over skulderen”.

Selvsamme Jack White tog Benjamin Booker med som support på hans sommerturné, og White bad ham om at komme ud til en guitarduel til at afslutte showet med.

Generationsforskelle i start-tyverne
De 12 sange på albummet er skrevet mellem 2010-2012 – en periode som Benjamin Booker betegner som den værste i hans liv. Sangene handler om de generationsforskelle man oplever i starttyverne. I stedet for at fortælle venner og familie om, hvad der foregik i hans liv, skrev han en sang til dem.

Have You Seen My Son?” med masser af Led Zeppelin-grandiositet er skrevet til Bookers forældre. Mens den afdæmpede ”I Thought I Heard You Screaming” blev skrevet til hans bedste ven. ”Violent Shiver” blev lanceret som albummets førstesingle.

Cigaretter, vin og barberblade
Benjamin Booker blev af sin coverdesigner bedt om at udvælge tre ting, der fik ham til at føle sig menneskelig og skabt af kød og blod. De tre stregkoder på albumcoveret er taget fra disse tre ting. Angiveligt skulle det være barberblade, cigaretter og vin. Sammen med et tegneseriebillede af en person i et skeletkostume samt et billede af et grædende barn, giver det et uhyggeligt strejf til de sjælfulde sange.

Fakta om koncerten:
Benjamin Booker (US)
Onsdag den 4. marts. kl. 21
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 150 kr. + gebyr 
Billetsalget starter fredag d. 19. december via VEGAs hjemmeside, Billetlugen og i FONA.
Læs mere og køb billet til koncerten med Benjamin Booker.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark